18. aug 2021 Alle nyheder >
Netcompany publicerer kvartalsregnskab for Q2 2021
I Q2 2021, voksede omsætningen organisk med 21,2% i konstante valutaer til DKK 818,6 mio. sammenlignet med samme periode sidste år. I rapporterede valutaer voksede omsætningen med 22,4%.
Den justerede EBITA voksede med 3,3% til DKK 166,7 mio. tilsvarende en justeret EBITA margin på 20,2% sammenlignet med 23,9% i Q2 2020.
Det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte voksede med 575, tilsvarende en vækst på 21,6%, til 3.238 sammenlignet med 2.663 i Q2 2020.
Frit cash flow var negativ DKK 10,2 mio. – påvirket af en frivillig engangsbetaling til Lønmodtagernes Feriefond på DKK 96,9 mio. som følge af den nye danske ferielov. Normaliseret for indbetalingen til Lønmodtagernes Feriefond og aconto skat var frit cash flow DKK 47,7 mio.
Den forventede omsætning for hele året var i starten af juli 2021 steget med 23,4% til DKK 3.064,5 mio. sammenlignet med DKK 2.483,6 mio. i starten af juli 2020, hvor DKK 1.681,8 mio. afspejler realiseret omsætning i første halvår af 2021.
For 2021 øger Netcompany sine forventninger til en organisk omsætningsvækst i konstante valutaer på mellem 18%-20%. Netcompany forventer fortsat justeret EBITA margin i konstante valutaer på omtrent 23-25%.
“I Q2 2021 leverede vi organisk vækst på 21 % og fortsatte dermed vores stærke momentum fra første kvartal 2021.Væksten i både Storbritannien og Norge understreger værdien af en strategisk beslutning om, at investere flere dygtige og erfarne ressourcer til at understøtte en bæredygtig og langsigtet international vækstrejse.
Vores evne til at tiltrække og fastholde branchens dygtigste talenter er afgørende for vores succes, og det glæder mig derfor, at vi har budt velkommen til mere end 350 nye medarbejdere i løbet af andet kvartal.
I takt med at covid-19 restriktionerne løftes har vi fået mulighed for at genoptage flere af vores sociale og faglige medarbejderaktiviteter. Det er samtidig med stor glæde, at jeg på ny kan møde flere af vores medarbejdere og kunder i fysiske møder.
Jeg er fuld af positive forventninger til fremtiden for Netcompany og ser frem til at fortsætte vores internationale ekspansion i Nordeuropa sammen med vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere.” - André Rogaczewski, CEO og Co-founder
Performance highlights for Q2 2021
- Omsætningen steg med 22,4% til DKK 826,7 mio. i rapporterede valutaer og med 21,2% i konstante valutaer.
- Bruttofortjeneste var 35,5% mod 38,4% i Q2 2020.
- Justeret EBITA margin var 20,2% mod 23,9% i Q2 2020.
- Frit cash flow var DKK -10,2 mio. og var negativt påvirket af én engangsbetaling til Lønmodtagernes Feriefond på DKK 96,9 mio. Justeret for dette var frit cash flow DKK 86,8 mio.
- Cash conversion ratio var -8,5%. Justeret for indbetalingen til Lønmodtagernes Feriefond og aconto skat, var conversion ratio 39,9%.
- Finansiel gearing, målt som nettorentebærende gæld relativ til 12 måneders justeret EBITA var 0.8.
For yderligere information, kontakt venligst:
André Rogaczewski, CEO, +45 70 13 14 40
Thomas Johansen, CFO, +45 51 19 32 24