Fra passion til profession

Fra passion til profession

Mød Thomas Pilgaard Nielsen, seniorarkitekt i Netcompany, hvis interesse for IT har fungeret som rød tråd gennem hans liv.

Læs her, hvordan Thomas oplever dét at få lov til at beskæftige sig med sin store passion på daglig basis.

Jeg har altid ønsket mig en karriere, hvor jeg kan nørde med det tekniske. Dog nyder jeg også at skulle forklare mine beslutninger og sparre om løsningerne med mit team.

Som seniorarkitekt har jeg muligheden for at arbejde i smørhullet mellem manager-rollen med lederansvar og specialist-rollen med teknisk ekspertise. Kort sagt: det helt rigtige karrierespor for mig.

En alsidig hverdag

Lige nu arbejder jeg på et projekt for Udenrigsministeriet og har min dagligdag hos dem. Projektet er bredt, og det betyder, at jeg både får lov at rådgive, supportere og arbejde med mange forskellige tekniske løsninger i et tæt samarbejde med kunden. Ingen dage er ens, og jeg får lov at følge tingene helt til dørs. Dét værdsætter jeg.

Grobund for udvikling

Jeg valgte at blive konsulent, fordi jeg gerne ville prøve en masse ting af. Jeg troede, at jeg skulle hoppe rundt på en masse projekter, men har indtil nu været tilknyttet det samme projekt i flere år. Det har overrasket mig positivt på grund af dets alsidige karakter, og har skabt den perfekte grobund for min udvikling.

Frihed til at vælge

Jeg kommer fra en lille by udenfor Skive og kunne ved min ansættelse vælge, om jeg ville tilknyttes kontoret i Aalborg, Aarhus eller København. Valget faldt på København, men det er godt at vide, at fleksibiliteten er der, hvis jeg en dag får lyst til at flytte hjem. Og hvem ved? Måske jeg en dag får muligheden for at arbejde på et af vores udenlandske kontorer for en stund.

Som seniorarkitekt har jeg muligheden for at arbejde i smørhullet mellem manager-rollen med lederansvar og specialist-rollen med teknisk ekspertise. Kort sagt: det helt rigtige karrierespor for mig.

Thomas Pilgaard Nielsen

IT som passion

Jeg nyder at bruge min fritid sammen med min hustru og ikke mindst mine mange hobbyprojekter, der typisk indeholder IT på den ene eller anden måde. På mit seneste fritidsprojekt skrev jeg en software til styring af et lyssystem derhjemme, som jeg var træt af ikke kunne tidsindstilles. Det kan det nu! Mine hobbyer giver mig indsigter i flere områder af IT, end hvad jeg sidder med til daglig, hvilket er fedt, da IT ikke blot er mit arbejde, men også min passion.