Netcompany Case Competition 2021

Netcompany Case Competition finder sted den 22. april kl. 16.00-19.00, hvor kun 50 pladser er frigivet til landets IT-studerende. På trods af, at vi stadig kun må mødes virtuelt, garanterer vi en unik oplevelse!

Eventet har til formål at samle talentfulde studerende til et helt særligt event, hvor I sammen får mulighed for at dykke ned i en af nutidens helt store og aktuelle cases, som det seneste år har påvirket os alle, nærmere bestemt Smitte|stop appen.

Her kan du komme med bag kulissen på et ualmindeligt spændende projekt, danne dig et professionelt netværk, teste dine kompetencer og potentielt sætte dit aftryk på løsningen og genåbningen af Danmark!

Ikke nok med det, sørger vi også for, at underholdningsværdien er ekstraordinær, når vi sender live fra Parken i København, med et helt særligt line-up af musikalske overraskelser til både at kickstarte eventet og afslutte på festlig manér!

Vi sørger naturligvis også for, at forplejningen er i top, og leverer en lækker pakke til dit dørtrin. 

Vil du med til årets event? 

Læser du en kandidatuddannelse inden for IT, datalogi, software eller lign. og vil du udfordres og underholdes? Så læs mere om tilmelding nedenfor.

Hvor skal jeg tilmelde mig? 

Da der er rift om pladserne og der kun er ganske få af dem, vil vi opfordre dig til at tilmelde dig hurtigst muligt og tilmeldingsfristen er den 14. april.
Når det endelige hold er sat, vil du modtage en bekræftelse på mail.