Detail & Grossisthandel
Netcompany har været på forkant af den rivende udvikling i detail- og grossisthandlen i mange år. Vi har stået skulder ved skulder med vores kunder og hjulpet dem igennem transformationer, der stiller dem langt bedre i den hårde konkurrence og har givet dem agilitet til at udvikle sig som markedsforholdene ændrer sig. Det samme kan vi gøre for jer.
Som en førende detail- eller grossistforhandler skal I kunne integrere jeres ydelser ind i en digital værdikæde med leverandører og kunder, hvor I skaber vækst og gevinster, og samtidig har 100% styr på ordreflow, betaling, distribution, sikkerhed og interne processer.
Jeres private eller professionelle kunder skelner ikke længere mellem den digitale og den fysiske verden. Den store kunst er derfor at få fysisk og digital handel til at gå op i en højere enhed, hvor kunderne er i centrum, uanset hvor de møder jer. I skal forstå kundernes behov og adfærdsmønstre, og servicere dem optimalt i alle kanaler, fysiske såvel som online.
Da konkurrencen er benhård, er det også vigtigt at holde skarpt fokus på omkostningerne. Det kræver et forretningsmæssigt overblik, og fleksible IT-systemer, der taler sammen, så I kan automatisere flest mulige af jeres processer.
Digitalisering giver ikke kun resultater på bundlinjen. Implementering af innovative forretningsservices og nye digitale samarbejdsmuligheder med jeres kunder, leverandører og samarbejdspartnere skaber også en vigtig langsigtet værdi.
Udvalgte kundecases ▼