Managing Architect

 

Har du solid erfaring med at drive udviklingen af komplekse IT-systemer, og har du lyst til at bidrage til leveringen af de mest samfundskritiske og banebrydende IT-løsninger i Danmark? Så er du måske vores nye kollega og Managing Architect i Netcompany. Som Managing Architect vil du blive udfordret i en rolle, der kræver stort teknisk overblik.

Arbejdsopgaver og teknologier

Som Managing Architect har du ansvaret for, at forretningens krav bliver omsat til den rigtige tekniske løsning; baseret på de mest velegnede systemer, frameworks og arkitektur. Du vil ofte være med til at lægge fundamentet for projektet, hvilket inkluderer udvikling af grundkomponenter og rammeværk, og vil derudover have ansvar for , at udviklingsteamet efterlever de tekniske rammer og leverer god kode.

For at kunne lykkedes i denne rolle er det derfor et krav, at du har et stærkt teknisk overblik og aktivt følger den tekniske udvikling. Du skal være skarp indenfor Clean Code principper, Design Patterns, udviklingsmetoder og være i stand til at lære de gode vaner fra dig. Foruden dit store tekniske ansvar, vil personaleledelse også være en del af din arbejdsdag, hvor du vil støtte et team af arkitekter i implementering af design.

Eksempler på dine arbejdsopgaver kan være:

  • Analyse og design af den overordnede løsning i overensstemmelse med kundens behov
  •  Ansvar for den tekniske pipeline herunder code repository, continuous integration, continuous deployment mm.
  • Sikring af systemarkitektur og kodekvalitet, samt udvikling af kritiske dele af system
  • Definering af strategier for logging, fejlhåndtering, automatiseret test, integrationer, concurrency mm.
  • Daglig sparring og udvikling af dit team for at sikre et højt teknisk og forretningsmæssigt niveau

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har 5-10 års erfaring fra IT-branchen, hvor du har udviklet og leveret større IT-løsninger
  • Har erfaring med personaleledelse
  • Er analytisk begavet, ansvarsbevidst og besidder en høj grad af integritet og professionalisme. 
  • Har en kandidatuddannelse i Software Engineering, Datalogi, Information Technology el. lignende

 

Din udvikling
Selvom du kommer med mange års erfaring, prioriterer vi din udvikling højt. Når du starter hos os, vil du, parallelt med dit arbejde, indlede et forløb på Netcompany Academy, som er vores eget interne uddannelsesprogram. Her møder du inspirerende undervisere og bliver en del af Netcompanys Manager netværk. I Netcompany har vi udover vores Academy også en mentorordning. Det betyder, at foruden du også selv skal være mentor for andre, vil du også blive tilknyttet en mentor, som coacher dig og sparrer med dig om din videre karriereudvikling. Fælles for alle vores medarbejdere er, at de brænder for at gøre en forskel og blive dygtigere i processen, og vi skaber de optimale rammer for den udvikling. 

Efter et succesfuldt leveranceforløb vil du have mulighed for at blive tilknyttet en ny kunde eller leverance. Dette er derfor en unik mulighed for at få en bred erfaringsbase og for at fortsætte din faglige- og ledelsesmæssige udvikling i mange år.

Om Netcompany


Netcompany blev grundlagt år 2000 og har hovedkvarter i København. I dag er vi et internationalt selskab med mere end +3000 medarbejdere i 6 lande. Vi er en rendyrket IT-serviceleverandør af innovative, samfunds- og forretningskritiske løsninger, der fremskynder kundernes digitale omstilling gennem udvikling, vedligehold og drift af digitale platforme, kernesystemer og brugerflader. Vi leverer end-to-end IT-services, fra analyser og rådgivning til implementering og drift, til en bred kundebase bestående af store og mellemstore Nordeuropæiske virksomheder fra forskellige industrier i de private og offentlige sektorer. Gennem årene har vi holdt fast i vores kerneværdier og er aldrig gået på kompromis med de kvaliteter, som vores virksomhed blev grundlagt på.

Send os en ansøgning


Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket.
Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

I Netcompany tror vi på, at en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads er central for vores succes, og derfor inviteres alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, seksuel orientering, handicap, alder, religion og tro, etnisk baggrund, nationalitet, kønsidentitet eller kultur. Vi ønsker at udleve en kultur, hvor vi giver lige muligheder for alle.

Vestiging
Denmark
Solliciteren

Share