License Manager

Jobbeskrivelse

Vil du gøre en forskel og hjælpe Netcompanys mange medarbejdere med software licenser og IT-support? Som License Manager, vil du ikke blot yde support på tværs af organisationen, du deltager også i udfordrende interne IT-projekter i samarbejde med dygtige kolleger. Du kan være tilknyttet vores kontor i København, Aarhus eller Aalborg.

Arbejdsopgaver og teknologier

I Netcompanys IT Services indgår du i et internationalt team, der supporterer både online og i direkte kontakt med kolleger på tværs af vores kontorer. Vi sikrer, at du får en udfordrende hverdag med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Du bliver en del af en professionel og vigtig support afdeling, der er ansvarlig for, at maskinen kører, og at alle opgaver følges til dørs. Vi garanterer en hverdag, hvor du tager på arbejde og gør en forskel. Du bliver sat grundigt ind i dit ansvarsområde, og får den nødvendige support, indtil du er selvkørende.

Din hovedopgave bliver at holde styr på vores mange licenser, herunder distribuere, aktivere og tracke licenser til Microsoft software, JetBrains, Docker, Axure, Adobe mm. Du vil ligeledes få ansvaret for at genforhandle licensaftaler samt sikre, at vi betaler for vores licenser til tiden. Uden struktureret licenshåndtering kører maskinen ikke.

Der vil også være mulighed for at deltage i den daglige IT-support i Netcompany, hvor vi yder support på b.la. Office 365, herunder Teams, Outlook, SharePoint, samt lokale applikationer på PC’er og mobile enheder.

Om dig

Du sætter en ære i altid at møde slutbrugerne med indlevelse, forståelse og høj service.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en uddannelse inden for IT-support eller datatekniker med fornuftige resultater
  • Behersker dansk og engelsk på skrift og i tale, så du kan kommunikere problemfrit med leverandører og nationale såvel som internationale kolleger
  • Har kendskab til Windows 10 platformen og andre Microsoft teknologier
  • Hvis du har tidligere erfaring med Microsoft EA-aftaler, er det en fordel, men ikke en betingelse
  • Evt. erfaring med arbejde i en Servicedesk vil være en stor fordel

Som person er du struktureret, grundig, ansvarsbevidst og fleksibel. Du tager fuldt ejerskab for dine opgaver, er serviceminded og forstår vigtigheden af at støtte positivt og konstruktivt op om forretningen og det team, du arbejder i. Du kan arbejde selvstændigt og proaktivt ud fra overordnede rammer.

Ingen prioriterer det sociale højere end os

I Netcompany har vi et unikt sammenhold, og der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Vi tilbyder en lang række forskellige klubber og foreninger indenfor både sport, brætspil, E-sport og kulturliv. Derudover nyder vi at mødes på vores ugentlige fredagsarrangementer, til firmafester og teamevents. Mulighederne er mange, da vi tror på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt sammen.

Send os en ansøgning

Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket.
Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

I Netcompany tror vi på, at en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads er central for vores succes, og derfor inviteres alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, seksuel orientering, handicap, alder, religion og tro, etnisk baggrund, nationalitet, kønsidentitet eller kultur. Vi ønsker at udleve en kultur, hvor vi giver lige muligheder for alle.

Vestiging
Denmark
Solliciteren

Share