Erfaren frontend udvikler

Jobbeskrivelse

Brænder du for at sætte dit præg på nogle af de mest betydningsfulde IT projekter i Danmark? Så har du en unik mulighed for at blive en del af vores dygtige og ambitiøse UI-afdeling, som vores nye front-end developer. Vi kan garantere, at du får branchens dygtigste kolleger samt spændende og udfordrende opgaver, der hele tiden tager dig til næste niveau.

 

Arbejdsopgaver og teknologier

Netcompany er på en spændende vækstrejse, og oplever fortsat mærkbar succes, på de løsninger vi leverer både offentligt og privat. Det betyder, at vi lige nu har stor efterspørgsel på forretningskritiske webbaserede applikationer og portaler med store krav til brugergrænseflader på tværs af kanaler.

Vi søger derfor en erfaren front-end developer til vores UI-afdeling, der vil være med til at udvikle samfundskritiske IT-systemer, med stor betydning for både mennesker og virksomheder på tværs af det danske samfund og erhvervsliv. 

For at løse denne opgave vil du arbejde tæt sammen med Netcompanys andre front- og back-end developers om at bygge markedets bedste og mest brugervenlige it-løsninger. I jobbet som frontend-developer vil du blandt andet komme til at:

  • Stå for opdeling og implementering fra grafisk design til HTML/CSS og JavaScript
  • Stå for opsætning af frontend-arkitektur, samt valg af værktøjer og frameworks
  • Deltage i workshops og afklaringsmøder med kunder
  • Sparre med kunder og kolleger ang. løsningsforslag og få indflydelse på relevante beslutninger

 

Om dig
Vi lever og ånder for sammenholdet, samtidig med at vi gør en dyd ud af at virkelighedsgøre vores kunders ideer. Vi forestiller os at du:

  • Er pligtopfyldende, kvalitetsbevidst og serviceorienteret
  • Stræber efter at udvikle dine evner, samt villighed til at dele viden med kunder og kolleger
  • Er ekspert indenfor browserkompatibilitet, og med god erfaring på områder som HTML og CSS, samt JavaScript – gerne inden for større frameworks, såsom Angular, React, Vue eller lignende
  • Er flyende på dansk og engelsk i skrift og tale

 

Din udvikling
Når du starter hos os, indleder du, parallelt med dit arbejde, et forløb på Netcompany Academy – vores helt eget interne uddannelsesprogram. Vi tror nemlig på, at løbende uddannelse gennem hele din karriere, er central for optimal udvikling og læring. Netcompany Academy sikrer en kontinuerlig og målrettet mulighed for at dygtiggøre dig uanset, hvor du befinder dig i vores organisation, og vi kan garantere, at du vil udvikle dig langt hurtigere end noget andet sted i branchen. I tæt samarbejde med din nærmeste leder og personlige mentor får du mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver og teknologier, så du selv kan præge din læring og karriere i Netcompany.

 

Om Netcompany
Netcompany blev grundlagt år 2000 og har hovedkvarter i København. I dag er vi et internationalt selskab med mere end +3000 medarbejdere i 6 lande. Vi er en rendyrket it-serviceleverandør af innovative, samfunds- og forretningskritiske løsninger, der fremskynder kundernes digitale omstilling gennem udvikling, vedligehold og drift af digitale platforme, kernesystemer og brugerflader. Vi leverer end-to-end IT services, fra analyser og rådgivning til implementering og drift, til en bred kundebase bestående af store og mellemstore Nordeuropæiske virksomheder fra forskellige industrier i de private og offentlige sektorer. Gennem årene har vi holdt fast i vores kerneværdier og er aldrig gået på kompromis med de kvaliteter, som vores virksomhed blev grundlagt på.

 

Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket.
Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Work place
Denmark
Apply for vacancy

Share