Employer Branding Consultant til Netcompanys danske branding team

Jobbeskrivelse

Vil du være med til at skabe innovative events og slagkraftige kampagner, som er med til at styrke Netcompanys employer brand på det danske marked? Brænder du for at udvikle content der gennem storytelling konverterer og har du en skarp pen? Så er det måske dig som skal hjælpe med at skabe og sprede budskaber, der understøtter Netcompanys employer brand!

En del af Netcompanys danske brandingteam

Du bliver en del af vores danske brandingteam, hvis primære opgave er at sikre, at vi løfter og fornyer vores brand samt opretholder høj synlighed hos vores danske målgruppe. Din dagligdag bliver på hovedkontoret i København, som snart flytter i helt nye lokaler på havnekajen på Christiansbro.

Som vores nye Employer Branding Consultant får du en unik mulighed for at understøtte Netcompanys brand gennem vores målrettede arbejde i jagten på IT-talenter. Som landets førende IT-virksomhed, er vores vision altid at være innovative, og vi sætter en ære i at producere høj kvalitet. Det skal du være med til at drive, og med højt til loftet, er der i dén grad rig mulighed for at teste idéer af og sætte sit præg på rollen.

Opgaverne i rollen vil være varierende og dine hverdage vil derfor sjældent være ens.
Dine opgaver vil bl.a. indebære:

  • Ansvarlig for planlægning, koordinering, eksekvering og opfølgning på events og karrieremesser
  • Ideudvikling af kampagner
  • Opsøge den gode historie og udforme skriftlige produktioner
  • Intern employer branding
  • Bidrage til at skabe content til vores platforme og sociale medier
  • Simple grafiske opgaver
  • Generel udvikling af Netcompanys employer brand i samarbejde med teamet

Om dig

  • Du har erfaring fra en lignende rolle eller har en relevant videregående uddannelse
  • Du synes det er sjovt at udtænke nye koncepter og events
  • Du er kreativ, struktureret og detaljeorienteret, og formår at have mange bolde i luften uden at miste overblikket
  • Du er kommunikativ stærk på både dansk og engelsk
  • Du er god til at skabe relationer på alle niveauer – både internt og eksternt

Du er vedholdende, en teamplayer og kan arbejde selvstændigt – og så er en af dine vigtigste kompetencer, at du kan formidle et budskab med overbevisning, entusiasme og forståelse for hvem dit publikum er.

Ingen prioriterer det sociale højere end os
I Netcompany har vi et unikt sammenhold, og der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Vi tilbyder en lang række forskellige klubber og foreninger indenfor både sport, brætspil, E-sport og kulturliv. Derudover nyder vi at mødes på vores ugentlige fredagsarrangementer, til firmafester og teamevents. Mulighederne er mange, da vi tror på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt sammen.

Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket.
Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Talent Attraction Manager, Anne Honum på mail: ahhj@netcompany.com

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt, og samtaler afholdes løbende.

I Netcompany tror vi på, at en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads er central for vores succes, og derfor inviteres alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, seksuel orientering, handicap, alder, religion og tro, etnisk baggrund, nationalitet, kønsidentitet eller kultur. Vi ønsker at udleve en kultur, hvor vi giver lige muligheder for alle.

Work place
Denmark
Apply for vacancy

Share