E-handel og PIM

E-handel er en strategisk satsning, som skal danne fundament for unikke konkurrencefordele til stor gavn for både dine kunder og din egen virksomhed. Vi hjælper dig hele vejen og sørger for at satsningen bliver en succes.

Vi står bag adskillige af markedets mest succesfulde e-handels- / e-commerce-løsninger og kan hjælpe lige fra rådgivning, omkring strategi og processer, til den tekniske implementering og integration til eksisterende it-systemer. 

E-handelsløsninger der skaber vækst og effektivitet
Vi leverer både B2C- og B2B-løsninger og har stærkt fokus på de forskellige krav, det stiller til løsningerne. Eksempler på områder, vi kan assistere dig med:

  • Rådgivning og foranalyser omkring valg af platform og sameksistens med eksisterende it-portefølje

  • Etablering og optimering af e-handelsløsninger på tværs af kanaler og devices

  • Loyalitetsprogrammer

  • Online marketing til personaliseret dialog med kunderne

  • Opsamling og analyse på anvendelse data til løbende forbedring af resultater

  • Procesoptimering, så processerne omkring din e-handelsløsning, logistik, kundeservice m.v. kan forløbe så effektivt, integreret og automatiseret som muligt


Vi arbejder med adskillige tekniske platforme og kan derfor rådgive dig om den platform, der passer bedst til dine ønsker og behov

  • E-commerce: Episerver, Sitecore, SAP Hybris, Demandware, uCommerce, IBM m.fl.

  • Web/CMS: EPiServer, Sitecore, Adobe, Drupal, Umbraco m.fl.

På både Episerver og Sitecore, har vi opnået det højeste partnerskabsniveau på platformen.

Product Information Management – få styr på produkterne
Et Product Information Management (PIM) system sikrer central og nem styring af informationer omkring produkter med et fokus på det data, der er nødvendigt for at markedsføre og sælge produkter på tværs af kanaler såsom webshop, mobil, print, point-of-sale systemer, feeds til samarbejdspartnere m.v. 

Data og billeder omkring produkter kan komme fra ERP, samarbejdspartnere, services man køber informationer fra eller via indtastning i en brugervenlig grænseflade, hvorfra man også placerer produkterne i relevante kategorier og kataloger. Hele grundideen er at spare ressourcer på at holde produkter, attributter og kataloger vedlige, samtidig med at man undgår at placere udvalgte informationer i et ERP system, som ikke hører hjemme der. Særligt i virksomheder med mange varenumre, komplicerede produkter eller med et internationalt fokus, vil der ofte være store fordele ved at anskaffe et PIM.

Hos Netcompany leverer vi primært PIM-løsninger på platformen inRiver, hvor vi har det højeste partnerskabsniveau man kan opnå.

Vil du vide mere?

Thomas Cordth

Thomas Cordth

Partner