Datalogisk Institut på Københavns Universitet, Aarhus Universitet & Aalborg Universitet

DM i Programmering 2017

 

Fra: 7. oktober 2017, kl. 10:00
Til: 7. oktober 2017, kl. 19:00

Tør du teste dine kode-evner, og dyste mod andre dygtige studerende rundt om i landet? Hvis du har kode under neglene, og er klar til blive udfordret, så har du chancen nu! DM i Programmering løber af stablen den 7. oktober 2017 på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU), Aarhus Universitet (AU) og Aalborg Universitet (AAU), og du kan læse mere om eventet og tilmelding her på siden.

 



Det skal være sjovt

Udover at blive fagligt udfordret har vi fokus på, at der skal være sjovt at være med! Tonen er uformel og stemningen høj, så vi får en hyggelig dag sammen på tværs af holdene. Under hele konkurrencen sørger vi for forplejning og efter konkurrencen slapper vi af, kårer vinderen og byder på pizza og øl.

Mulighed for at gå videre  

Udover at man som vinderhold får den flotte titel som Danmarksmestre i programmering, så kvalificerer man sig også til den europæiske konkurrence, North Western European Regional Contest (NWERC). Vinderne af DM i Programmering belønnes derfor med et rejsegavekort på DKK 10.000, der giver mulighed for at deltage i årets NWERC.

Tilmelding:

For at deltage skal du tilmelde dig her.

Følg også DM i Programmering på Facebook for at være opdateret med de seneste nyheder.