Nordea Liv & Pension

Nordea Liv & Pension - Going Mobile

Netcompany hjælper Nordea Liv & Pension med at realisere ny selvbetjeningsplatform for mobile enheder. Løsningen giver kunderne adgang til personlige pensionsdata på iOS- og Android enheder. Den nye platform kan desuden anvendes til Nordea Liv & Pensions kommende selvbetjeningsportal.

Udfordring

Nordea Liv & Pension har erkendt at selskabets kunderettede digitale løsninger i stigende grad er et konkurrenceparameter. Selskabet har derfor lanceret en ambitiøs digitaliseringsstrategi der skal skabe en stærk digital tilstedeværelse og give selskabets kunder brugervenlig og hurtig adgang til relevant information og avanceret selvbetjening. Netcompany spiller en central rolle i realiseringen af Nordea Liv & Pensions nye mobile selvbetjeningsløsning.

 

Løsning

På 6 måneder er det lykkedes Netcompany, 1508 og Nordea Liv & Pension i et tæt samarbejde at designe, realisere og produktionssætte en app der til fulde har indfriet Nordea Liv & Pensions ambitioner. Applikationen blev designet ved anvendelse af Google Ventures 5 day sprints hvor der på blot én uge gennemføres en komplet kreativ udviklingsproces fra idé til prototype. Prototypen er testet af et brugerpanel som har givet værdifuld feedback inden udvikling af app’en.
 
Løsningen er en hybrid app baseret på PhoneGap og AngularJS. Applikationen er baseret på et REST API der udgør en velsmurt motor under løsningen, og som også kommer til at udgøre kernen i Nordea Liv & Pensions øvrige kunderettede digitale udviklingsprojekter.

 

Resultater

Projektet har sat nye standarder for agile udviklingsprojekter i Nordea Liv og Pension - både hvad angår leveringstid og kvalitet.

Se hvordan appen fungerer her.

“
Den primære udfordring i udviklingen af vores nye app var, at vi hurtigt skulle have omsat en række prototyper til en fungerende app. Netcompany understøttede denne proces gennem handlingsorienterede løsningsforslag og hurtig eksekvering.
CHRISTINE LOFT HUNDERUP, HEAD OF DIGITAL DEVELOPMENT

Vil du vide mere?

Thomas Cordth

Thomas Cordth

Partner