Data og indsigt
I Netcompany mener vi, at data og information skal behandles og forvaltes som det strategiske aktiv det er.
Alle taler om, at der kommer mere og mere data til rådighed internt i virksomheden såvel som eksternt, og at disse data kan være ekstremt værdiskabende og bringe innovation i form af ydelser, overblik og nye produkter til virksomhederne. Men - det forudsætter, at du kan identificere de rette data, hente dem ud af mange forskelligartede systemer, integrere dem med henblik på tværgående analyser og endelig præsentere dem, så de "taler" til slutbrugeren.Netcompany har igennem årerne leveret mange værdiskabende data-drevne løsninger på tværs af brancher. Vi har en agil tilgang som tilsigter værdiskabelse i forretningen frem for perfekte og teoretiske it-arkitekturer. Vi mener, at der er "guld" begravet i de data, som vores kunder beskæftiger sig med til dagligt, og at disse værdier kan frembringes uden de meget store projekter, investeringer og dertilhørende risiko.
Vi leverer serviceydelser på tværs af hele værdikæden, lige fra indledende planlægning og strategiarbejde til den endelige implementering af løsninger og idriftsættelse af disse.
I Netcompany leverer vi data- og informationsdrevne løsninger inden for Business Intelligence (BI) og Data Warehouse (DW), BIG Data, Predictive analytics og Data Mining, Master Data Management (MDM), Performance Management, Data Quality og integration.
Netcompany er uafhængig af teknologileverandører, men følger derimod kundens præference for teknologi, når det kommer til de informationstunge løsninger. Det bør dog nævnes at Netcompany er klart førende inden for leverance af BI-selvbetjeningsløsninger baseret på Microsoft-platformen.