A-kasser og fagforeninger

A-kasser og forbund oplever i dag langt større konkurrence om medlemmerne end tidligere, hvormed de retter fokus på at hverve og fastholde medlemmer. Derudover tilbydes medlemmerne nye og innovative services og ydelser, som kan understøtte medlemsloyaliteten. Dette skal understøttes af et stabilt fagsystem, der nedsætter sagsbehandlingstiden og udvikler sig agilt med de skiftende markedsbehov.

Netcompany har igennem mange år leveret it-systemer og it-konsulentydelser til forbund og a-kasser i Danmark. Forbunds- og a-kasseadministration understøttes og vedligeholdes i henhold til gældende lovgivning i Modulus-systemkomplekset, som i dag anvendes af 13 ud af Danmarks 25 a-kasser.

Centralt i Modulus-systemlandskabet er Modulus Core, en stabil regnekerne, som understøtter den gældende lovgivning samt gennemfører de kritiske beregninger, som sikrer rettidig udbetaling til medlemmerne. Moduluskernen, en central workflowkomponent, sikrer overblik over de igangværende processer og sikrer en høj automatiseringsgrad ved proaktiv udnyttelse af offentlige registre samt løbende valideringer af de indsendte oplysninger.

Sagsbehandlingen foretages i kundernes eget sagsbehandlingssystem i Microsoft Dynamics CRM, der sikrer et overblik over de igangværende sager samt sikrer en effektiv sagsbehandling, som udnytter de arbejdsgange, der er defineret i Moduluskernen. Ved medlemskontakt, støttes forbund og a-kasse i valget af ekstra servicetilbud, baseret på medlemmets adfærd, og dermed sikreres det bedste tilbud i den situation medlemmet er i.

Dokumentstyring kan foretages i Netcompanys førende sags- og dokumentstyringssystem GetOrganized. GetOrganized sikrer en effektiv kommunikationsproces, som tager udgangspunkt i a-kassens Microsoft Office pakke kombineret med en automatiseret journalisering af medlemskommunikation igennem en tæt integration til Microsoft Outlook.

Netcompany har udviklet en markedsledende bookingløsning, som sikrer at medlemmerne inviteres til de lovgivningsmæssige samtaler, hvor fællessamtaler, personlige samtaler samt auditorieforløb stykkes sammen til et forløb, målrettet medlemmets behov. Dette er tæt integreret med a-kassens Outlook, som sikrer imod dobbeltbookinger, så medlemmet kun kan vælge tider, som reelt er tilgængelige.

Medlemskommunikationen understøttes igennem selvbetjeningsløsninger, dels baseret på Modulus DMS, som er Netcompanys intelligente blanketløsning, dels kombineret med målrettede selvbetjeningsuniverser, som understøtter de processer, hvor kommunikationen med medlemmet skal være særligt understøttende, eksempelvis ved indmeldelsen.

I Modulus er a-kasserne fælles om at definere og drive løsningen. Modulus er understøttet af en ERFA-gruppe, hvor Netcompanys a-kasse kunder løbende udveksler erfaringer om, hvordan Modulus implementeres, samt hvordan sagsbehandlingen tilrettelægges mest effektivt.

Vil du vide mere?

Jesper Brandt Fredenslund

Partner