Data & Indsigt

Din virksomheds mange IT-systemer er en guldgrube af data. Den rigtige udnyttelse giver indsigt og grundlag for kvalificerede beslutninger og innovative muligheder, der differentierer netop din virksomhed fra konkurrenterne.

Den datadrevne, intelligente forretning er ikke længere forbeholdt Silicon Valley. At data har værdi er generelt accepteret, og de fleste virksomheder er således allerede i færd med at høste mest mulig værdi af deres data. At integrere data som en reel værdiskabende enabler, der flytter din forretning til et nyt sted, er dog ikke simpelt. Det kræver mange klassiske IT-fagligheder, data/statistiske modelleringsfærdigheder, og erfaring med at ramme forretningsgange, hvor det er relevant og nogle gange gør ondt. Succesen skabes i relevante data-løsninger, der er pålidelige i forhold til både teknisk performance og datamæssig kvalitet.

Netcompany går i fællesskab med vores kunder helt tæt på forretningsprocesserne og helt ind i IT-systemerne. Sammen bygger vi broen, der flytter virksomheden organisatorisk og teknologisk til en modenhed, hvor data indgår i virksomhedens DNA. Hemmeligheden er, at det ikke kun handler om at opsamle, analysere og præsentere data for at kalde sig en datadreven virksomhed. Nej, den reelle værdi opstår, når du handler på data med den rette timing og i den rette kontekst.

Datawarehouse & Data lakes

Den maksimale værdi af din data findes først, når dine forskellige typer af dataforbrugere bliver ramt ud fra deres individuelle forudsætninger. Det er ikke alle, der har brug for dashboards; nogen har brug for mere rå data. Det er ikke alle datakilder, der skal modelleres på samme måde; nogen kræver andre hensyn. Og det er ikke alle forretningsbehov, der bør opfyldes på samme måde.

Netcompany har i mange år bygget klassiske data warehouses efter alle kunstens regler, og vi kender både til værdien og begrænsningerne ved den klassiske model. Har din virksomhed brug for, at vi maser alle databehov ned i en prækonstrueret kasse, der allerede er fastlåst i arkitektur og design, så er det ikke Netcompany, du leder efter. Vi ved, hvornår Kimball giver mening, og hvornår batch loading er bedre end real-time. Vi ved, hvilke teknologier, der passer til hvad, og hvordan og hvornår cloud er den bedste løsning. Men vi ved først, hvad der passer til din virksomhed, når vi sammen har analyseret behovene.

BI & Analytics

Business Intelligence findes i nogen omfang i næsten alle virksomheder. Netcompany har bygget komplekse dynamiske rapporter og dashboards af vidt forskellig natur med masser af moderne features; ligefra den tal-/beregningstunge benchmarking på tværs af store bankers finansielle aktivitet over tid til det dynamiske, visuelle verdenskort, der viser hardware installationers maintenance-behov. Den svære del er ikke det visuelle. Det er heller ikke backend-delen, om end den ofte er mere krævende. Det sværeste er at ramme forretningen, hvor informationsbehovet ér; der hvor præsentationen af den relevante indsigt er helt afgørende for rette handling.

Netcompanys største styrke er evnen til hurtigt at forstå forretningens informationsbehov, og at hjælpe forretningen med at forstå mulighederne ved data. Vi ved, at der ofte er en læringskurve at tage hensyn til, når forretningen skal udpege, hvor og hvordan data skal hjælpe dem. Vi ved præcis, hvor og hvordan man starter.

Data Governance

Med det kraftige fokus på big data-teknologier bevæger verden sig ud i en overflod af data. Det lægger pres på data governance-disciplinen. Desværre er det ofte et overset faktum, at data kun har værdi, når man kan regne med det, og at netop upålidelig data skaber den mistillid, der i sidste ende kan blive dit systems undergang.

Igennem årene har Netcompany bevæget sig i særligt compliance-tunge forretninger med minimal fejltolerance. Lige fra bankverdenen og pharma til skattegældsinddrivelse fra gamle systemer med dårlig datakvalitet. Netcompany har udviklet en helt særlig metode til at sikre datakvalitet, -gennemsigtighed og -relevans uden at lade udviklingshastigheden tage skade.

Kunstig intelligens

Kunstig intelligens er et af de mest dominerende termer man finder indenfor IT-verdenen og er faktisk ret let at komme i gang med. Alligevel er historierne om succesfulde projekter færre end om dem, der er fejlet. Typisk skyldes fejlen strandede pilotprojekter, der aldrig kommer i produktion eller simpelthen ikke producerer tilfredsstillende resultater.

Netcompany har bevist flere gange, at vi forstår at bruge kunstig intelligens, hvor det giver mening, og vi har eksempler fra flere instrustrier på innovative måder at anvende kunstig intelligens på. Vores metode bringer løsninger hele vejen til produktion som en integreret del af forretningen og spotter samtidig meget tidligt i forløbet, når det datamæssige fundament er utilstrækkeligt. Således spildes der hverken tid eller penge på værdiløse algoritmer.

Internet-of-Things (IoT)

Ligesom IT-systemer kaster data af sig, kan data også indhentes af sensorer og andre små dataopsamlende enheder. Det kræver datafaglig snilde og teknologisk know-how at håndtere. Ikke mindst kan processen virke uoverskuelig. Med Netcompanys erfaring fra store IoT-projekter, kan vi både rådgive om den rigtige proces og hjælpe med de rigtige kompetencer til implementeringen.

Vil du vide mere?

Christian Morten Prip

Manager

cmp@netcompany.com