Tilskudsadministration

Tilskudsområdet i den offentlige sektor er helt centralt for at sikre ydelser til bl.a. sociale, videnskabelige, landbrugsmæssige og innovative formål. Hos Netcompany har vi bygget en moderne tilskudsplatform, der gør op med opfattelsen af et tilskudssystem som primært et økonomisystem. Vores tilskudsplatform, Modulus Grant, understøtter effektivt jeres sagsbehandlere i deres arbejdsprocesser og giver borgerne en brugervenlig, fleksibel måde at ansøge om tilskud på.

Tilskudsområdet i de offentlige sektorer er inden for de seneste år gået fra at være et meget økonomicentreret område, baseret på 1:1 statisk implementering af lovtekster, til at blive et område, der i meget højere grad søger at møde ansøgeren og sagsbehandleren intuitivt og effektivt. Dette skift har vi i Netcompany løst ved, at vi på sagsbehandlersiden af vores tilskudsplatforme har skubbet irrelevante og bagvedliggende økonomiske detaljer i baggrunden til fordel for kerneprocesserne.

På Modulus Grant-platformen opbygges alle tilskudsordninger således, at alle de opgaver, der skal løses af sagsbehandleren, automatisk præsenteres baseret på regelbaserede hændelser. Ved at gøre sagsbehandlingsdelen fuldt ud opgavedreven, skabes en sikker proces med meget få fejl. Samtidig er det nemt at følge med i afvigelser, performance, køer mv. ved hjælp af dashboards. På denne måde optimeres den daglige håndtering til fingerspidserne.

Et væsentligt designfokus for vores tilskudssystem retter sig mod forebyggelse af internt misbrug og fejl i tilskudshåndteringen. Dette sikres bl.a. gennem stærke rolle/rettigheds-modeller og en solid lognings-funktionalitet på alle transaktioner.

På selvbetjeningsdelen af en tilskudsplatform er det også helt centralt, at brugerne bliver mødt der, hvor de er. Tilskudsansøgninger udføres af vidt forskellige personer og organisationer med vidt forskellige forudsætninger for at benytte platformene. Derfor indeholder Modulus Grant et fleksibelt designsystem til alle ansøgningsformularer, så disse kan designes intuitivt og effektivt med udgangspunkt i de brugere, der benytter jeres løsninger.

Netcompany Govtech Framework

Se vores løsninger inden for Tilskudsadministration

I Netcompanys Govtech Framework ses flere eksempler på løsninger og komponenter, der kan tilpasses de samfundskritiske funktioner, der ligger i domænet for tilskudsadministration. Vi bygger disse på åben og fleksibel teknologi, som giver jer fuld ejerskab over løsningen og adgang til en accelereret start på nye projekter.

Se løsninger

Vil du vide mere?

Per Stilling

Principal

psc@netcompany.com