Netcompany publicerer kvartalsregnskab for Q3 2019

Netcompany rapporterer en stigning i omsætningen på 21,2%, en realiseret margin på 27,7% og en fortsat fremgang i frit cash flow i Q3 2019.

I Q3 2019 realiserede Netcompany en rapporteret omsætning på DKK 592,1 mio hvoraf DKK 578.1 mio. var organisk, tilsvarende en stigning på 20,8% i rapporterede valutaer (21,2% i konstante valutaer) og en stigning i organisk omsætning på 18%.

Den justerede EBITA margin, uden medregning af den ikke-organiske indvirkning fra Holland, nåede 28,8%, hvilket var 1 procentpoint højere end Q3 2018. Ved medregning af den negative indvirkning af 1,1 procentpoint fra akkvisitionen af Netcompany Netherlands var den justerede EBITA margin 27,7%.

Det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte voksede med 480 fra 1.866 i Q3 2019 til 2.345 i Q3 2019. En del af stigningen tilskrives opkøbet af Netcompany Netherlands, som påvirkede det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte med 82 i Q3 2019.

Frit cash flow forblev stærkt og steg med 156,5% fra DKK 49,3 mio i Q3 2018 til DKK 126,5 mio i Q3 2019 tilsvarende en cash conversion ratio på 103.1%. Igangværende arbejde blev reduceret som planlagt.

Ved indgangen af Oktober 2019 steg den forventede omsætning med 18,0% til DKK 2.387,4 mio sammenlignet med DKK 2,025,3 mio ved indgangen af Q4 2018.

Baseret på den realiserede omsætningsvækst i September og ved at tage højde for udsigten til den resterende periode af 2019, nedjusterer Netcompany sine forventninger til den rapporterede omsætningsvækst i konstante valuter fra tidligere mellem 20,75% - 23,25% til omkring 20%. Netcompany forventer fortsat, for det fulde år, en justeret EBITA margin i konstante valutaer, før indvirkning fra akkvisitioner, på omkring 26% for Group. Den højere end forventet relative omsætningsvækst fra Netcompany Netherlands betyder at indvirkningen fra akkvisitioner på den justerede EBITA margin nu forventes at være negativ med 0,6 procentpoint frem for negativ med 0,3 procentpoint som tidligere angivet.

"Gennem Q3 har vi fortsat vores markedsledende vækst og indtjeningsgrad med en omsætningsvækst på mere end 21% i konstante valutaer og en realiseret EBITA-margin på over 27%. Jeg er stolt over den modstandsdygtighed Netcompany viser, når det handler om vækst og marginer, selv i et kvartal hvor vi har realiseret en lavere omsætningsvækst end forventet. Dette er et klart resultat af den høje, vedvarende kvalitet i vores løsninger

Som et resultat af den lavere end forventet omsætningsvækst, har vi justeret vores forventninger til omsætningsvæksten for det fulde år til en total vækst på omkring 20%, dog med uændrede marginer i den organiske del af forretningen, hvilket igen beviser Netcompanys stærke performance og den høje kvalitet i vores leverancer.

Jeg er ligeledes stolt over, at vi fortsat tiltrækker meget talentfulde nye medarbejdere på tværs af hele Netcompany Group, hvilket har bragt tæt på 500 nye medarbejdere til vores familie."

- André Rogaczewski, CEO og Co-founder

Q3 Performance highlights

  • Omsætningen steg med 20,8% (21,2% konstant), heraf 18% i organisk vækst til DKK 592,1 mio i rapporteret valuta
  • Bruttofortjeneste var 43,2% imod 42,4% i Q3 2018.
  • Frit cash flow steg med 156,5% til DKK 126,5 mio
  • Cash convertion ratio på 103,1%

 
For yderligere information, venligst kontakt

André Rogaczewski, CEO, +45 70 13 14 40
Thomas Johansen, CFO, +45 51 19 32 24