Vi søger studerende, der brænder for udvikling

Som studentermedhjælper eller praktikant hos os, er det vigtigt, at du brænder for at lære, og har lyst til prøve kræfter med mange forskellige typer opgaver og teknologier. Vi tilpasser og skruer løbende op for niveauet, så det matcher din udvikling. Generelt tror vi på, at afvekslende og udfordrende opgaver driver medarbejdernes gejst og udvikler dem i den rigtige retning.

Et studiejob i Netcompany er meget mere end et supplement til SU’en. Vi giver dig masser af ansvar, og mulighed for at prøve kræfter med opgaver, du andre steder først vil blive stillet overfor som færdiguddannet. Vi arbejder efter en velunderbygget metode, fra analyse til udrulning. Du vil komme til at arbejde på vores forskellige projekter på lige fod med vores konsulenter. Du får fingrene i koden, og kommer til at få en vigtig rolle i hele forløbet fra design, udvikling og til test. Du har derfor en unik mulighed for at få indsigt i, hvordan det er at arbejde på vores mange spændende projekter.

 

Vi prioriterer din udvikling

Hos os skal du have vilje. Vi ved, du udvikler dig bedst ved at få hænderne i koden på projekterne med det samme. Så det er vigtigt, at du er parat til at blive udfordret. Vi garanterer, at vi kan understøtte dine ambitioner og udvikling, hvis du har modet og viljen.

I Netcompany prioriterer vi vores studentermedhjælpere og praktikanter meget højt, og det er ikke uden grund, at langt de fleste vælger at fortsætte karrieren i Netcompany, når studiet afsluttes. Vi har talrige eksempler på, at flere af vores managers og partnere i sin tid er startet som studentermedhjælpere, hvilket har givet dem den optimale start på deres karriere. Ved at bruge de ting, du har lært på studiet i praksis, kan du på kort tid udvikle og udfordre din faglighed, så du hurtigt bliver endnu dygtigere.

Du har derfor mulighed for at prøve at arbejde med de teknologier, udviklingsmetoder og programmeringssprog, som du har lært fra studiet på konkrete projekter. Samtidig vil du opleve de mange spændende muligheder, rollen som IT-konsulent giver.

Ledige stillinger