Mai Lykke, Manager
”Det er fedt at arbejde i en virksomhed, hvor den enkelte medarbejders udvikling bliver taget så seriøst” – Mai
Da Mai Lykke blev ansat i Netcompany, havde hun godt hørt om virksomhedens særlige mentorordning. Men det kom alligevel bag på hende, hvor stor en rolle ordningen spillede i det daglige liv på arbejdspladsen.
”Jeg blev overrasket over, hvor seriøst Netcompany tager det, og hvor meget der bliver gjort for at tage hånd om den enkelte medarbejders karriereudvikling. Der er virkelig meget fokus på, at man som medarbejder skal have sparring og støtte til at forfølge sine egne mål og drømme,” fortæller Mai, der i dag arbejder som manager med flere teams under sig.
Mentorordningen i Netcompany er helt unik. En stor del af de 6.500 ansatte har en mentor, og det gælder både nyansatte og medarbejdere med mange år på bagen. Mentoren er typisk en erfaren kollega, som kender arbejdspladsen ud og ind. For Mai har det gjort en stor forskel at have en mentor tilknyttet.
”Som nyansat giver det en kæmpe tryghed, at man allerede fra den første dag har en mentor, man kan gå til,” fortæller Mai, der er særligt glad for den individuelle dimension i mentorordningen.
”Det tiltaler mig meget, at man får lov til at udvikle sig i den retning, hvor man har størst interesse, og hvor man føler, man skaber størst værdi.”
Som kommunikationsuddannet var Mai ikke det oplagte match for en IT-virksomhed, men det har ikke været nogen hindring for hendes karriereudvikling.
”Netcompany har været gode til at se, at jeg måske ikke havde de samme tekniske færdigheder, som andre af mine kolleger havde, men at jeg til gengæld kunne bidrage med noget andet. De kunne sagtens have sorteret mig fra, fordi jeg ikke har en teknisk baggrund, men de har set en værdi i den faglighed, jeg kommer med.”
Udover de faste halvårlige mentorsamtaler kan man som medarbejder altid tage fat i sin mentor, hvis der er noget, man har brug for at vende. Denne mere uformelle side af mentorordningen er ifølge Mai mindst lige så vigtig. Hun er glad for at kunne gå til sin mentor, når hun har brug for det.
”Der var en periode, hvor jeg havde meget travlt med nogle projekter og havde ekstra meget brug for sparring. Min mentor afsatte rigtigt meget tid til at hjælpe mig i den periode, og jeg kunne mærke, at det virkelig betød noget for hende, hvordan jeg havde det.”