Opbyg dine lederevner

Som erfaren medarbejder hos Netcompany kommer du til at udvikle dine lederevner inden for fire felter – mennesker, lederskab, styring og indflydelse.

Ved at udvikle disse evner, bliver du bedre til at motivere alle i dit team og hjælpe dem til at vokse i takt med opgaverne og frem for alt hvile i deres roller. Du får evnen til at sætte ambitiøse mål og sikre, at dit team bliver i stand til at nå dem på en effektiv og hensigtsmæssig måde. Dette indbefatter afstemning af kundens forventninger og rettidig aflevering af projekter i den kvalitet, der er aftalt.

Du lærer hurtigt at strukturere, få et overblik over dagens opgaver samt at etablere processer, der kan følge dem til dørs. Du lærer også at planlægge og træffe beslutninger baseret på erfaring, viden og teknisk grundlag – ligesom at du også lærer du at estimere omfanget af dine projekter.

Også selvom du ikke ønsker at gå efter en karriere som projektleder eller team-manager, er det vores overbevisning, at en forståelse for og udvikling af lederevner, er et solidt fundament for en hvilken som helst erfaren medarbejder hos Netcompany.

 

"At bygge it-systemer for kunder ude i virkeligheden var en disciplin, jeg ikke havde med mig. Til gengæld havde jeg nogle kollegaer, som jeg kunne lære helt vildt meget af. Det var meget attraktivt for en som mig, og det er årsagen til, at jeg er her 14 år senere”

 

Thomas Koefoed

Partner

Forestil dig muligheden for at arbejde på nogle af de største og mest innovative IT-projekter i verden, hvor du spiller en afgørende rolle for at levere teknologi og ændre hvordan de mest anerkendte brands i verden præsterer. Hos Netcompany får du chancen for netop dette.

"En god leder er i mine øjne en, som altid har overblikket og sørger for, at vi alle trækker i samme retning, og det er en, som har mennesket i fokus"

Selma Kubat

Manager

Man løfter i samlet flok

"Man er en del af et team. Man er sammen ude på projekterne om, at det er ikke "jeg skal lykkes", det er "projektet skal lykkes; teamet skal lykkes; kunden skal lykkes." Så det er hele den der fællesskabsfølelse af, at det er noget, vi opbygger sammen."