Eksklusivt studieevent hos Netcompany med fokus på Enterprise Resource Planning (ERP)

Eksklusivt studieevent hos Netcompany med fokus på ERP i samarbejde med FSR studerende

Er du interesseret i hvordan digitalisering af regnskabs- og forretningssystemer bidrager til optimering af forretningsgange og regnskabsaflæggelse hos private og offentlige virksomheder?

Den 15. marts 2018 åbner vi dørene til motorrummet i Netcompanys ERP afdeling, hvor du får chancen for at møde vores dedikerede medarbejdere og få en fortælling om konkrete og spændende kunde cases. Du har altså en unik mulighed for at få et indblik i, hvordan vi gennem digitalisering af kritiske forretningsgange, gør en forskel for vores kunder. 

I Netcompanys ERP afdeling tager vi ansvar for at hjælpe organisationer med at optimere deres forretning ved hjælp af implementering af moderne økonomi- og resource systemer. Gennem vores rådgivningsydelser identificerer vi markante forbedringspotentialer og skaber strategiske, taktiske og operationelle it-løsninger, der kontinuerligt bidrager til at øge den forretningsmæssige værdi hos vores kunder. 

Efter den faglige del, vil der være lidt uformel mad og drikke, samt mulighed for networking med vores konsulenter.

Om Netcompany

Netcompany har taget rejsen fra startup i 1999, til international aktør med kontorer i Danmark, Norge, Polen, England og Vietnam. I januar 2017 rundede Netcompany et skarpt hjørne, da vi som den første danske nystartede virksomhed i over 20 år, rundede 1000 medarbejdere. Meget er sket på et år, og med det nyeste opkøb har Netcompany nu rundet 1700 medarbejdere globalt.

Program

17:00 Bordet rundt, kort præsentation af alle deltagere og oplægsholdere

17:15 Præsentation af Netcompany v/ Nina Rolsted

17:45 ERP systemer – mere end et årsregnskab v/ Mette Neukirch

18:15 Pause

18:30 Digitalisering af kritiske forretningsgange, konkrete eksempler på hvordan vi gør en forskel v/ Bastian Bajon

19:00 Forplejning og networking

Pladserne er begrænsede

Der er 30 pladser, forbeholdt FSR studerende. Derfor er tilmelding nødvendig og sker herunder. Vi gør opmærksom på at der er et no-show gebyr på 500,00 kr.

 
powered by Typeform

Lokation

Netcompany, Grønningen 23, 1270 Kbh K.