DM i programmering 2020 - ONLINE

7. november 2020, kl. 10:45 - 17:00

DM i Programmering er en konkurrence, hvor I bliver testet i dine kode-evner, og hvor I har muligheden for at dyste mod andre studerende rundt om i landet. Hvis I har kode under neglene, og er klar til blive udfordret, så har I altså chancen nu! DM i Programmering afholdes af Netcompany og Jobindex og løber af stablen den 7. november 2020. 

Som med meget andet i 2020, vil der være nogle ændringer ved det traditionelle DM i Programmering setup, grundet covid-19. Det betyder bl.a., at konkurrencen i år afholdes online, med undtagelse af IT Universitetet, hvor det stadig vil være muligt for ITU studerende at deltage på fysisk lokation, hvor alle forbehold kan tages. Er I ikke studerende ved ITU, kan I altså kun deltage online. 

Dvs. at der ikke afholdes et fysisk arrangement på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) og Aarhus Universitet (AU) i år. 

Læs mere om deltagelse på ITU her.

Deltager I online, behøver I som hold ikke at sidde sammen, og I kan sidde på hver jeres lokation. 

 

Mulighed for at gå videre

Udover at man som vinderhold får den flotte titel som Danmarksmestre i programmering, så kvalificerer man sig også til den Nordvesteuropæiske konkurrence, North Western European Regional Contest (NWERC). Vinderne af DM i Programmering belønnes derfor med et gavekort på DKK 10.000, der giver mulighed for at deltage i årets NWERC.

Nedenfor kan I finde ændringerne, hvad angår både registrering, det praktiske og tekniske setup på konkurrencedagen. 

Registrering

For at deltage i konkurrencen, skal I tilmelde jer NCPC (Nordic Collegiate Programming Contest).

Sådan tilmelder du dig NCPC

  • Registreringen til NCPC sker på https://icpc.global/regionals/finder/Nordic-2020
  • Du kan finde en guide til registrering her: http://nordic.icpc.io/ncpc2020/reg 
  • Tidsfristen for registreringen er onsdag, 4. november 2020
  • Hvis du/I deltager online, skal I registere jer som »University of Copenhagen« eller »Aarhus«, afhængigt af, hvad der ligger geografisk nærmest. 
  • Er I ITU studerende, skal I registrere jer som »IT University of Copenhagen«
  • Alle er velkomne til NCPC, uanset alder eller studiestatus. Men hvis I vil kunne vinde Danmarksmesterskaberne, skal jeres hold opfylde kravene om at være berettiget, hvilket angives ved registreringen. Formelt skal I være »ICPC-eligible«; I kan læse om de præcise regler på https://nordic.icpc.io/ncpc2020 under »Rules«. 

Praktiske ændringer grundet covid-19

  • I 2020 må hver deltager på et hold benytte hver sin computer. Det betyder, at I kan kode samtidigt. 
  • Du/I kan benytte ethvert referencemateriale, I har adgang til i bøger eller på Internettet (f.eks. Wikipedia og anden information, som din yndlingssøgemaskine kan vise).
  • Du må IKKE kommunikere med andre end konkurrencearrangørerne og dine egne teammedlemmer. Særligt må du ikke kommunikere med andre hold, og du må heller ikke bede om hjælp på diskussionsfora - dette er strengt forbudt i konkurrencen. 
  • Da vi naturligvis følger myndighedernes covid-19 restriktioner, og de fleste af os i år deltager online, er vi nødsaget til at afslutte dagen efter konkurrencen, hvorfor vi i år desværre heller ikke kan afslutte dagen med en fællesskål. Vi udråber vinderen kort tid efter konkurrencens afslutning, som vil foregå via Teams. I vil modtage et link på mail.    

Program for dagen (foreløbig)

10:45: Introduktion og velkomst på Teams

11:00 Konkurrencen starter

16:00 Konkurrencen lukkes.

16:05–17: 00 Resultattavlen afsløres, præsentation af løsningen. Vinderen kåres!