Vi søger en studentermedhjælper til at understøtte vores CSR-kommunikation

Jobbeskrivelse

Kan du skrive fængende tekster der fanger essensen af Netcompanys CSR kommunikation, og brænder du for at arbejde med bæredygtighed, mangfoldighed, inklusion og lignende temaer? - Så er det måske dig som skal hjælpe med at skabe indhold til vores CSR-rapport og drive vores CSR-agenda i bred forstand.

En del af Netcompanys Kommunikationsafdeling
Du bliver en del af Netcompanys kommunikationsafdeling, som bl.a. har ansvaret for at drive de kommunikative dagsordener, understøttende ledelsen og ikke mindst stå for udarbejdelsen af vores CSR-rapport og CSR-site, som er et vigtigt indsatsområde for Netcompany gruppen. Du vil referere direkte til kommunikationsdirektør, Trine Tirsgaard. I det daglige vil du ligeledes arbejde tæt med en gruppe af kolleger, som er involveret i CSR-arbejdet.

Om dig
Som vores nye Junior Consultant, er det en forudsætning, at du er en stærk kommunikator på dansk og engelsk, og har et højt drive og engagement. Du skal være nytænkende, kreativ og have lyst til at skabe content med forståelse for forskellige målgrupper og stakeholders. Du skal trives i en omskiftelig hverdag med højt tempo, men hvor detaljeorienteret struktur er en fordel at mestre.

Vi forestiller os, at du læser på en relevant videregående universitetsuddannelse indenfor eksempelvis kommunikation, digitale medier, digital innovation eller lignende, og befinder dig på din kandidatuddannelse.

Dine arbejdsopgaver

  • Tekstforfatning til CSR-rapport og CSR-site
  • Diverse ad hoc kommunikationsopgaver
  • Løbende overvågning og analyse af de seneste trends inden for CSR området
  • Sparringspartner med kontorerne i alle lande, hvor Netcompany er til stede
  • Assistance til øvrige ad hoc opgaver – varierende fra events, kampagner og projekter

Det er en fordel, at du har arbejdet med CSR-området, og ellers skal du have lyst til at sætte dig ind i området hurtigt.

Ingen prioriterer det sociale højere end os
I Netcompany har vi et unikt sammenhold, og der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Udover løbende team-events, så tilbyder vi en lang række forskellige klubber og foreninger indenfor både sport, kulturliv og mange andre events.. Derudover nyder vi at mødes på vores ugentlige fredagsarrangementer, til firmafester og teamevents. Mulighederne er mange, da vi tror på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt sammen.

Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket.
 

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt, og samtaler afholdes løbende.
Arbejdstiden er ca. 16 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Arbejdssted
Denmark
Søg stillingen

Del