Studentermedhjælper til Netcompanys rekrutteringsteam

Job Description

Er du studerende og brænder for at få et forspring på din karriere, sætter du en ære i at levere arbejde af høj kvalitet, og har du lyst til at tage ansvar for en bred vifte af administrative, koordinerende og rekrutteringsrelaterede HR-opgaver? Så er du måske den HR Junior Consultant, vi lige nu søger til vores rekrutteringsteam i Netcompany HR, der arbejder ud fra Netcompanys hovedkontor i København. 


En udfordrende hverdag med ansvar

I Netcompany HR arbejder vi med opgaver inden for rekruttering, Employer Branding, People Development og HR support. Din primære arbejdsopgave bliver at assistere os med en række administrative opgaver, primært inden for rekruttering. Du vil blandt andet få selvstændigt ansvar for følgende opgaver:

  • Koordinering og booking af jobsamtaler med kandidater på tværs af afdelinger og kontorer
  • Kommunikation og koordinering med kolleger internt i HR samt i forretningen i forbindelse med rekrutteringssamtaler og håndtering af kandidater
  • Udarbejdelse af tekster til jobannoncer samt håndtering og vedligeholdelse af jobannoncer på diverse jobportaler og Netcompanys egen hjemmeside
  • Search efter relevante kandidater på forskellige jobportaler
  • Ad hoc HR-opgaver efter behov – vi løfter i flok!

 

For at opnå succes i rollen som HR Junior Consultant, er det en forudsætning, at du har et drive og engagement udover det sædvanlige. Du skal have lyst til holde styr på detaljer og arbejde struktureret i forbindelse med rekrutteringssamtaler, koordinere og kommunikere professionelt og effektivt med interne interessenter og kandidater samt skrive velformulerede og fængende jobannoncer.
 

Bliv vores nye kollega

Som person er du ansvarsfuld, servicemindet, kvalitetsbevidst og en teamplayer, der både er klar på nye udfordringer og rutinepræget arbejde. Du trives som en del af en omskiftelig hverdag i en travl HR-afdeling, hvor du mestrer, at have mange bolde i luften samtidig med, at du bevarer øje for detaljen. Herudover forestiller vi os, at du:

  • Er i gang med at læse en videregående universitetsuddannelse og har lyst til at bruge dine kompetencer inden for HR området
  • Er velformuleret og flydende på dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt
  • Har mulighed for at arbejde ca. 16 timer om ugen ved siden af dit studie

 

Det skal være sjovt – også når vi ikke arbejder

I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Fra legendariske fester, fredagsbarer og teamevents til sportsklubber, vinsmagning, spil-aftener og meget andet. Fællesskabet og sammenholdet sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst når vi kender hinanden godt og har det sjovt sammen.
 

Er du vores nye HR Junior Consultant?
Så send dit CV, dit karakterbevis og en motiveret ansøgning vores vej inden d. 15. oktober 2020.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Recruitment Team Lead, Cecilie Lund Jeremiassen, på celj@netcompany.com.

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Arbejdssted
Denmark
Søg stillingen

Del