Case
Mit e-Hospital er det første medicinske værktøj af sin slags og skal sikre bedre udnyttelse af ressourcer og forbedre oplevelsen for patienterne.
COVID-19 pandemien har lagt et enormt pres på hospitaler, hvor mange patienter har haft brug for medicinsk behandling og observation over flere uger. Men nogle patienter har ikke nødvendigvis det samme behov for at blive på hospitalet, da telemedicin gør det muligt selv at rapportere på sin tilstand hjemmefra.
Sammen med klinisk professor Thea Kølsen Fischer og hendes forskningsgruppe på Nordsjællands Hospital, har Netcompany udviklet Mit e-Hospital – en app- og browserbaseret medicinsk enhed, der hjælper hospitalspersonalet med at monitorere patienter med COVID-19 og andre vira ved hjælp af hjemmeindlæggelse.
Pandemien har medført, at mange lande oplever mangel på hospitalssenge pga. et stigende antal indlæggelser. Dertil kommer de høje omkostninger som er forbundet med netop hospitalsindlæggelser: I Danmark koster det 283 EUR pr. dag1 at skaffe en sengeplads på et offentligt hospital. Sundhedsfagligt personale er desuden i høj risiko for at blive smittet med virus og tilbringer mange timer af dagen i tæt kontakt med COVID-19 patienter. For at håndtere risiko for smitte mellem patienter og sundhedsfagligt personale, har hospitaler været nødsaget til at begrænse antallet af besøgende, hvilket øger stress hos patienterne og deres familier. Og COVID-19 er ikke den eneste risikofaktor. Behandling af personer med langvarige medicinske tilstande og respons på andre epidemier, såsom årlige udbrud af influenza, kan også øge presset på hospitalerne.
Alt dette betyder, at vi skal finde trygge måder at behandle flere personer på mere omkostningseffektivt, samtidig med at vi sikrer den bedste medicinske oplevelse. Mit e-Hospital er svaret.
Det er et medicinsk værktøj, som gør det muligt for personer at blive ”indlagt” på hospitalet i deres eget hjem. Værktøjet anvender to komponenter: et cloud-baseret behandlingsplanssystem (CMS), der giver læger og sygeplejersker mulighed for at monitorere og administrere deres patienters behandlingsforløb via en computerbrowser, tablet eller mobiltelefon; samt ’Mit e-Hospital’-appen som patienter downloader til deres telefon eller tablet og anvender til at rapportere deres tilstand.
Sådan fungerer Mit e-Hospital
Det sundhedsfaglige personale identificerer patienter der er interesserede i og kan have gavn af at blive indlagt i eget hjem. Mens patienten er indlagt på hospitalet, bliver patienten undervist i hvordan man måler puls, blodtryk, respirationsfrekvens, temperatur og iltmætning ved hjælp af forskellige medicinske apparater. Der er også mulighed for at måle blodsukker hvis nødvendigt. Patienten får også vist hvordan man downloader appen til sin telefon eller tablet, logger ind med personligt ID og opretter pinkode eller bruger fingeraftryks- eller ansigtsgenkendelse. De får vist appens funktioner, såsom notifikationer og trin-for-trin instruktioner til selvrapportering.
Når patienten er ”indlagt” i eget hjem, tager patienten sine egne målinger og selvrapporterer dem på bestemte tidspunkter i løbet af dagen ved at følge trinene i appen. Appen minder dem om, hvornår de skal rapportere og hvornår de skal deltage i virtuel stuegang med en læge, hvilket foregår en gang om dagen via videokonsultation. De kan også bruge appen til at tage direkte kontakt til hospitalet, hvis de har spørgsmål eller ændringer i deres tilstand.
"Systemet er nemt at bruge. Det er ikke svært at måle sig selv, og det ville være rart hvis jeg samtidig kan undgå at blive indlagt. Jeg ville elske at få behandling derhjemme."Tilbage på hospitalet bruger det sundhedsfaglige personale behandlingssystemet til at monitorere patientens tilstand ved hjælp af de selvrapporterede data indtastet i appen og gennem planlagte videokonsultationer. Et ”trafiklys”- system alarmerer personalet ved tegn på at patients tilstand forværres. Systemet viser røde advarsler, som kræver øjeblikkelig reaktion, gule for dem som skal have opmærksomhed inden for 30 minutter og grønne for mindre problemer, som der bør reageres på indenfor 6 timer. Patienten modtager ligeledes sms-påmindelser om planlagte aftaler.
- Patient fra Mit e-Hospitals kliniske forsøg
Det første medicinske værktøj af sin slags
Nordsjællands Hospital og Netcompany har som de første i Danmark udviklet et værktøj til at frigøre sengepladser, mindske smitterisiko og frigøre dyrebar tid hos læger og sygeplejersker, hvor patienter som ønsker det, kan indlægges og monitoreres i eget hjem. Appen har allerede fået stor opmærksomhed på andre danske hospitaler, som er ivrige efter at se hvordan den udvikler sig og selv kan begynde at bruge den. I fremtiden håber vi at kunne tilbyde Mit e-Hospital til flere hospitaler i Danmark og verden over, hvilket muliggør en bedre udnyttelse af ressourcer og forbedrer oplevelsen for patienterne.
1. Takstvejledning 2020.pdf Sundhedsdatastyrelsen, 2020
Thomas Koefoed
Partner