Send denne side til en ven Print denne side

Tip en ven om siden

AnnullerMailen blev sendt, tak!

Pressemeddelelse: Netcompany revolutionerer konsulentmarkedet med GetOrganized

Konsulenthuset Netcompany har kastet en stor del af sin viden i GetOrganized, så brugere selv kan lave systemer til at planlægge processer og arbejdsgange uden at skulle ulejlige IT-afdelingen eller de eksterne konsulenthuse. Microsofts topchef Steve Ballmer ser globalt perspektiv i det nye danske koncept.

København, 2. december 2008 –Netcompany præsenterer i dag den færdige udgave af GetOrganized. Det er et koncept og en softwareløsning, som kan bruges af alle virksomheder til hurtigt at udvikle løsninger til organisering af alle mulige slags opgaver. Det kan være alt fra at holde styr på indkøbet i en afdeling til et stort sags- og dokumentstyringssystem for hele virksomheden med krav om senere at kunne dokumentere, hvad der er foregået på hvilke tidspunkter.

GetOrganized er baseret på en stor del af den viden og erfaring, som konsulenthuset Netcompany har opbygget som udviklingsansvarlig for over 100 løsninger til Microsofts SharePoint og Office-platform og andre udviklingsprojekter. En stor udbredelse af GetOrganized vil medføre en justering af konsulentbranchen, idet behovet for mindre udviklingsopgaver på under en million kr. vil blive reduceret kraftigt. Til gengæld vil flere virksomheder kunne udnytte deres budget til udviklingsopgaver på de større og vanskeligere udviklingsprojekter, når de kan løse en del af behovet ved hjælp af GetOrganized.

"Vi har lavet et værktøj, som opfylder de IT-ønsker, som IT-afdelingen betragter som forholdsvist simple, men ikke har tid til at lave på grund af travlhed og andre prioriteringer, og som derfor havner på en to do-liste, der ofte er meget lang. Det er typisk løsninger, som repræsenterer en stor værdi i det daglige for afdelinger og medarbejdergrupper. Nu kan de laves med standardværktøjet GetOrganized til Sharepoint," udtaler André Rogaczewski, direktør i Netcompany.

Globale muligheder

”"Jeg er imponeret over den innovative måde, Netcompany har anvendt Sharepoint-platformen til at bygge en løsning, som giver medarbejdere mulighed for at klare de ting selv, som de tidligere var afhængige af IT-specialisters hjælp til," sagde Steve Ballmer, CEO i Microsoft, da han var på forretningsbesøg i København og mødtes med André Rogaczewski fra Netcompany.

"Ved at stille sådan et sofistikeret værktøj til projekt- og dokumentstyring til rådighed, som oven i købet er nemt at implementere og bruge, vil GetOrganized medvirke til at gøre medarbejdere mere produktive og samtidig frigøre IT-afdelingerne til at fokusere på projekter med større strategisk impact," tilføjer Steve Ballmer.

Microsofts danske chef, Jørgen Bardenfleth tilføjer: "Jeg ser det ikke som en tilfældighed, at det blev et dansk konsulenthus, der kom først med et smart og effektivt koncept til hurtig udnyttelse af Microsofts platform. Danske virksomheder er generelt gode til at se og udnytte de nyeste og bedste teknologiske muligheder, hvilket giver IT-branchens fremmeste spillere et ekstra incitament til at holde sig fremme i førerfeltet. Vi har set det før inden for andre IT-områder i Danmark, og nu ser vi det igen."

Udviklet i Polen

GetOrganized er udviklet i Netcompanys polske datterselskab. Udviklingen har stået på siden 2005 og repræsenterer en væsentlig investering i tid og penge.

"Vi har simpelthen sat vores viden fra udviklingsopgaver, bl.a. over 100 applikationer til SharePoint-platformen, på en formel så den kan genbruges i en softwareløsning til at skabe mindre, men meget nyttige applikationer i virksomhederne. Dermed aflaster vi de travle IT-afdelinger, der ofte har alenlange lister med opgaver og ønsker fra de enkelte afdelinger, og vi hjælper dem med behovet til at få indført effektive løsninger i en fart og til en brøkdel af den normale investering," siger André Rogaczewski, direktør i Netcompany.

Afprøvet med succes

GetOrganized er blevet afprøvet i 15 forskellige danske virksomheder siden slutningen af 2006, og erfaringerne er så gode, at det er blevet tid til at gå bredt ud med konceptet i Danmark og på andre markeder. Blandt de første kunder er Ingeniørforeningen IDA, Royal Unibrew og A/S Storebælt.

For yderligere information:

  • Jørgen Bardenfleth, direktør i Microsoft Danmark, 44 68 01 00
  • André Rogazcewski, direktør i Netcompany 70 13 14 40
Netcompany A/S ●  Grønningen 19 ● 1270 ●  København K ●  +45 7013 1440 ●    ● cvr 21783684