Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

Danmarks største selvbetjeningsportaler

Hos Netcompany har vi produktionssat nogle af Danmarks største og mest succesfulde selvbetjeningsløsninger. Løsningerne har givet store strategiske og praktiske fordele både for vores kunder og kundernes kunder. Vi planlægger, eksekverer og indfører forretningskritiske selvbetjeningsløsninger med respekt for indsigt i forretningsprocesser, kompleks systemintegration og sikkerhed. Vi integrerer både med .NET og J2EE.

Integration er nøglen til succes

En selvbetjeningsløsning er en integreret løsning, som gør det nemt at kommunikere med de bagvedliggende systemer – også de allerældste. Det er en fremtidssikret måde at bygge IT-løsninger på, fordi fremtidige systemer til virksomhedens kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere kan trække på den samme integrationsløsning. Mange taler om at gøre noget sådan, men få har gjort det i praksis – endnu.

Kundecase – PFA Pension

Som led i bestræbelserne på at gøre pension forståelig og lettilgængelig er PFA Pension gået i luften med et af deres vigtigste strategiske initiativer på IT-området i 2004: En ny kundeportal, hvor PFAs forskellige kunde-grupper og administratorer nemt og effektivt kan få overblik og betjene sig selv i forhold til pension.

Portalen bliver i 2005 yderligere kraftig udbygget med nye muligheder bl.a. til PFA's medarbejdere og med B2B kommunikation med samarbejdspartnere. Portalen er et bevis på at service-orienteret arkitektur fungerer i praksis, ikke kun som vision. Alle PFA's systemer forbindes via en integrationsplatform, og portalen giver kunderne et samlet billede, selv om data hentes fra mange kilder via services i såvel nye som gamle systemer.

Udviklingen er foregået i tæt samarbejde med Netcompany og portalen er udviklet som en J2EE applikation på BEA WebLogic Portal 8.

”Da vi netop ønskede os en meget kundeorienteret IT-løsning, var det vigtigt for os at samarbejde med nogle udviklingsfolk, der formåede at se sagen fra vores kunders side. Den nye kundeportal er et stort skridt fremad i vores bestræbelser på at gøre pension tilgængelig og letforståelig for vores kunder. Pensionen er den næststørste post på mange menneskers budget efter boligen og derfor et emne, der fortjener en langt større interesse, end vi oplever i dag. Med vores nye selvbetjeningsløsning, hvor man selv kan følge med i og opdatere sin pension, forventer vi at skabe en holdningsændring blandt kunderne, så de kommer til at opfatte pension som noget, der er nemt og spændende at have med at gøre.” udtaler Niels Søbjerg Nielsen, koncerndirektør hos PFA Pension

Læs mere om løsningen til PFA Pension

Læs uddrag fra artikel i Børsen d. 10. maj 2005 omkring løsningen

Kundecase – Nykredit

Gennem BoligGuiden.dk har Nykredit lanceret en ny og innovativ e-business kanal som gennem selvbetjening kan tilbyde potentielle og eksisterende kunder relevant information relateret til flytteprocessen og livet i den nye bolig. Målet for BoligGuiden.dk er at skabe den foretrukne portal for flytterelaterede ydelser og produkter. Udfordringen var at forenkle og harmonere alle faser relateret til boligsalg og -køb samt flytteprocessen.BoligGuiden.dk er Nykredits første portal bygget på Nykredits nye strategiske Internetplatform i samarbejde med Netcompanys konsulenter. Portalen er baseret på J2EE og integration med BEA Weblogic og BEA Personalization Server.

Læs mere om løsningen til Nykredit



Vil du høre mere om Selvbetjening, så kontakt:

André Rogaczewski
Tlf. +45 2272 0206
ar@netcompany.com