Tag effektivt hul på din kommunesammenlægning – her og nu!
Har du tænkt over, hvordan din kommune lettest muligt får skabt en effektiv platform, der sikrer, at den nødvendige dialog kan komme i gang og formaliseres med henblik på synliggørelse og opfølgning på de mange opgaver, der skal løses i kommunerne i forbindelse med kommunesammenlægning? Nedenfor kan du læse om KommuneDialog, som giver dig denne platform, samt information om, hvordan du hurtigt kan komme i gang med at benytte denne platform.
Få gang i dialogen via et Microsoft baseret standardværktøj
KommuneDialog er et samarbejds- og videndelingsforum, der er baseret på Microsoft® Windows SharePoint® Services, men tilpasset de behov kommunerne har i forbindelse med en kommunesammenlægning. Værktøjet er i øvrigt også særdeles velegnet til brug til øvrige samarbejds- eller projektrum, som er relevante i forbindelse med det daglige arbejde i en kommune.
Standardiseringen til disse behov betyder, at du umiddelbart kan tage KommuneDialog i brug uden først at skulle allokere ressourcer og en masse tid til at få dette forum på plads. KommuneDialog kan enten installeres på egen server eller hostes mod en månedlig ydelse hos TDC Hosting.
Værktøj til effektivt samarbejde og videndeling
KommuneDialog giver kommunerne en fælles platform til at formidle mål, procedurer, politikker, visioner m.m. til alle medarbejderne på tværs af kommunerne. Derudover kan der oprettes et uendeligt antal samarbejds- og projektrum, hvor medarbejdere kan mødes og arbejde med de opgaver, der skal løses i de nedsatte grupper, samt dokumentere de mål og delmål der nås. Alt i alt en ideel platform til at få gang i de opgaver, der skal løses i forbindelse med sammenlægningen.
KommuneDialog indeholder følgende funktionaliteter, som du selv kan slå til eller fra som du ønsker: dokumentbiblioteker, søgning, debat, undersøgelser, kontaktliste, opslagstavle, begivenheder, håndbøger/procedurer, personligt abonnement, links, integration til Office, brugeradministration, projekt- og samarbejdsrum, dokumentskabeloner, blanketter, kalender, opgaveliste, billedebibliotek m.m.






