ISS CRM
Baggrund
ISS Facility Services A/S er Danmarks største facility services virksomhed med ca. 13.000 medarbejdere. ISS hjælper private og offentlige virksomheder og myndigheder med at fokusere på deres kerneforretning ved at løse en lang række serviceopgaver indenfor rengøring, catering, office support og ejendomsdrift.
ISS ønskede samtidig med en ny divisionsopdelt salgsorganisation en effektiv afløser til det eksisterende SAP CRM system som ikke virkede effektivt for salgsenheden. Systemet skulle kunne håndtere en meget forskelligartet salgsproces pr. division og sælger, en alsidig rapportering og først og fremmest være en hjælp i hverdagen for den enkelte sælger. Et vigtigt krav var også at systemet løbende og uden større forhindringer skulle kunne tilpasses forretningen.
Udfordring
CRM planformen skulle afløse den eksisterende SAP CRM brugergrænseflade og samtidig levere en ”usynlig” ERP integration til SAP. Ønsket var at sælgeren ikke længere skulle tænke på regler og opsætninger i ERP systemet, men udelukkende koncentrere sig om kunde- og salgsarbejdet.
Sideløbende med selve systemudrulningen skulle data fra to ældre kundesystemer konverteres ind i det nye CRM system, og der skulle skabes ledelsesrapportering fra systemets data.
Løsning
Med en engageret gruppe af sælgere fra salgsdivisionen blev der etableret en projektgruppe som definerede ønskerne til systemet og processen set fra salgsorganisationens side i en kort analysefase. Herefter blev løsningen leveret at team’et og herunder ”usynligt” integreret med SAP backend således at sælgerne ikke længere behøvede adgang hertil.
Den leverede løsning betyder at sælgerne bl.a. kun har en kalender, har fuldt overblik over egne kunder og salgspipeline. En mængde dobbeltregistrering og vedligehold er samtidig fjernet fra sælgernes arbejdsopgaver.
Salgsledelsen har fået mere rettidigt overblik over forretningens afsætningskanal og kan trække rapporter realtime.
Teknisk består løsningen af Microsoft Dynamics CRM Server til CRM kernefunktionalitet og kampagnehåndtering, Microsoft Exchange Server til mail og kalenderhåndtering og SQL server som database.







