Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

Unite2Help - Private Labeling

Baggrund

Unite2Help forener hjælpeorganisationer inden for sundhed, miljø og humanitær hjælp i et virtuelt fællesskab til indsamling af støttemidler. Igennem Unite2Help kan Internet brugere holde sig orienteret om specifikke projekter og donere penge til de bagvedliggende hjælpeorganisationer.

Unite2Help så muligheden for at videreforhandle deres unikke løsning til virksomheder som deler samme ønske om funktionalitet, men som ikke selv ønsker at investere i ny teknologi. Med ideen omkring et "Private Label" stod Unite2Help med en udfordring, idet deres eksisterende platform både teknisk og licensmæssigt ikke tillod denne mulighed.

Udfordring

Unite2Help ønskede med Private Label visionen blandt andet et Content Management system, hvor de enkelte virksomheder og organisationer kan vedligeholde eget indhold uden at kunne administrere eller se de andre hostede løsninger på samme platform. Platformen skulle understøtte multi-sprog for udrulning i flere lande, samt mulighed for at justere og ændre layout uafhængig af de enkelte Private Labels i løsningen. Systemet skulle være fleksibelt for udvidelser og fra start understøtte en fleksibel betalingsintegration, samt almindelige services som spørgeskemamodul, FAQ, Web-formularer m.v.

Løsning

Med introduktionen af Microsofts .NET suite blev Unite2Help's vision med Private Label mulig og Microsoft Content Management Server blev valgt som den fleksible platform for løsningen. De enkelte virksomheder i løsningen har fri mulighed for at opsætte en indholdsstruktur som kan fortælle om virksomhedens idegrundlag, samt opsætte projekter som kan promoveres og støttes. Betalingsintegrationen i løsningen muliggør at penge kan komme ind både via kreditkort og netbanksbetaling. Transaktioner kan synkroniseres med økonomisystemer. Et spørgeskema-modul muliggør at virksomhederne kan lave undersøgelser blandt de besøgende.


Vil du høre mere om referencen, så kontakt:

Nikolai Nimann Nielsen
Tlf. +45 2272 0217
nnn@netcompany.com