Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

Nordjyllands Amt – Borgerportal

Baggrund

Nordjyllands Amt havde en omfattende hjemmeside, som blev administreret manuelt. Amtet initierede derfor en flytning af hjemmesiden til en fremtidssikret Content Management baseret platform. Amtet ønskede ved samme lejlighed et totalt re-design af hjemmesiden til et topmoderne og brugervenligt site med en klar informationsstruktur.

Initiativet skulle sikre at hjemmesiden, som er amtets ansigt udadtil, hænger sammen med Nordjyllands Amts visioner om Den Digitale Amtsgård.

Udfordring

Amtet stillede høje krav om levering af en løsning, som opfyldte de krav og anbefalinger, der gælder for offentlig elektronisk kommunikation. Hjemmesiden skulle tage højde for funktionshæmmede brugere og leve op til retningslinierne fra OIO (Offentlige Information Online).

Samtidig måtte hjemmesiden, på en fleksibel og hurtig måde, give Amtet mulighed for at tilføje/ændre i indholdet og informationsstrukturen. Endelig skulle løsningen give amtets institutioner mulighed for at oprette og vedligeholde ensartede sub-sites uden behov for yderligere programmering.

Projektet havde stor berøringsflade i organisationen, hvilket har betydet inddragelse og koordinering med et stort antal indholdsleverandører fra Nordjyllands Amt.

Løsning

På 12 uger designede, byggede og testede Netcompany, sammen med medarbejdere fra Nordjyllands Amt, den nye brugervenlige og administrativt besparende hjemmeside.

Netcompany havde det overordnede ansvar for at designe og implementere løsningen, herunder også den tekniske infrastruktur. Netcompany fungerede ligeledes som sparringspartner for de koordinerende medarbejdere hos Nordjyllands Amt. Amtet har haft ansvaret for at levere og publicere indhold til hjemmesiden med passende support fra Netcompany, for at sikre den nødvendige videnoverdragelse.

Funktionaliteten på hjemmesiden inkluderer bl.a. også integration af eksterne services som eksempelvis Amtspressen og Nordjyske job. På hjemmesiden kan der bl.a. også bestilles trykte materialer online.

Hjemmesiden er bygget på Microsoft Content Management Server og strukturen er etableret, så det er let at oprette nye sub-sites for amtets institutioner baseret på amtets nye løsning.


Vil du høre mere om referencen, så kontakt:

Thomas Cordth
Tlf. +45 2272 0208
tc@netcompany.com