Forside » Kunder » Forsyning » Dong Energy - medarbejderportal
Dong Energy får ny medarbejderportal i forbindelse med fusionen
I tæt samarbejde med fokus- og projektgrupper fra DONG energy, har Netcompany udviklet en ny og fremtidssikret medarbejderportal for de ca. 4500 medarbejdere i det nye samlede selskab.
DONG energy blev dannet i 2006, som resultatet af en sammenlægning af seks danske energiselskaber: DONG, Elsam, ENERGI E2, Nesa, Københavns Energis elaktiviteter og Frederiksberg Forsyning.
I forbindelse med fusionsprocessen ønskede DONG energy at etablere en ny central medarbejderportal for det nye selskab, som med personaliserede nyheder, central telefonbog, projektrum, dokumenthåndtering, søgning m.v., skulle være en fælles, informativ og kulturskabende indgang for alle medarbejdere på tværs af de tidligere selskaber og lokationer.
Etableringen af medarbejderportalen involverede en stor mængde fokusgrupper for at sikre at løsningens informationsdesign og funktionalitet understøttede DONG energy's organisering i områder med forskelligartet informationsbehov, sikkerhedsopsætning og systemunderstøttelse.
En række af det nye selskabs systemer er under konsolidering, hvilket betød at afhængigheder i forhold til brugeradgange m.m., skulle være bygget ind fra starten. Portalen er således udarbejdet, så flere af funktionaliteterne automatisk slås til eller fra, afhængig af brugerens profil.
I tæt samarbejde med fokus- og projektgrupper fra DONG energy, har Netcompany udviklet en ny og fremtidssikret medarbejderportal for de ca. 4500 medarbejdere i det nye samlede selskab.
Portalen understøtter effektiv videndeling og informationsformidling, og skal styrke den interne samhørighed og effektivitet i det nye selskab.
Senere skal der tilføjes mere avancerede funktionaliteter til portalen, herunder integration til flere back-end systemer, selvbetjening m.m.
Løsningen er baseret på Microsoft SharePoint Portal Server teknologi.