Netcompany er i rivende udvikling. Vi er fire år i træk fra 2005 til 2008 kåret af Børsen til Danmarks bedste it-konsulenthus, og vores kunde- og medarbejderundersøgelser ligger helt i top.
Hos Netcompany møder du en unik blanding af Danmarks mest udfordrende it-arbejdsopgaver og branchens mest kompetente og professionelle kollegaer.
Som seniorudvikler vil du indgå i et af Netcompanys kundeteams. Her vil du være ansvarlig for at omsætte kundernes ønsker til løsninger af høj kvalitet. du vil typisk skulle designe og udvile opgaver selv, men også lede og styre én eller flere mindre erfarne kollegaer.
Hos Netcompany er det dig, der er med til at fastholde vores position som Danmarks dygtigste it-konsulenthus. Derfor er din faglige og personlige udvikling mindst lige så vigtig for os, som den er for dig.
Du vil løbende deltage i communities, Netcompany Academy, konferencer og projektevalueringer. som en naturlig del af vores mentorordning vil vi sammen afdække og sikre din løbende udvikling.
Som seniorudvikler forventer vi:
- du har en teknisk baggrund - formodentlig som udvikler, og du er altid interesseret i at udvide din tekniske horisont
- du er uddannet diplom-ingeniør, datamatiker eller har lignende uddannelse
- og har 3-5 års relevant erhvervserfaring med gode resultater
- du har lyst til og mod på at lede teams af dygtige medarbejdere, og du prioriterer fordeling af ansvar, fleksibilitet og samarbejde højt.
- du taler og skriver flydende dansk
Hos Netcompany tror vi på, at de bedste resultater opnås i uformelle omgivelser. vi arbejder projektorienteret med vægt på professionalisme, pragmatik, ansvar og gensidig respekt.
Vi prioriterer sociale aktiviteter højere end noget andet sted i branchen. Du vil derfor opleve et væld af personaleklubber bl.a. Vinklub, Adventure Club, Culture Club m.fl. Dertil kommer vores regelmæssige konsulentmøder og hyppige fester.