Netcompany er fire år i træk fra 2005 til 2008 kåret af Børsen til Danmarks bedst it-konsulenthus. Netcompany oplever en øget efterspørgsel efter forretningskritiske webbaserede applikationer og portaler med store krav til brugergrænseflader. I den forbindelse søger vi en erfaren og dygtig front-end udvikler med fokus på standarder, kompatibilitet og brugervenlighed.
- Du kommer til at arbejde tæt sammen med Netcompanys back-end udviklere og vi lægger derfor stor vægt på din evne og lyst til at samarbejde med andre faggrupper.
- Netcompany arbejder ofte med standardprodukter til content management, portaler og e-handel. I den forbindelse lægger vi vægt på en forståelse for de begrænsninger og muligheder, der ligger i brugergrænsefladen, som gør dig i stand til at tage pragmatiske valg i udviklingsforløbet, når det er nødvendigt.
- Vi forventer, at du konstant stræber efter at blive dygtigere og lære nyt, og at du vil se det som en naturlig del af hverdagen at dele ud af din viden om standarder, kompatibilitet, brugervenlighed og tilgængelighed til kollegerne.
Hos Netcompany er det dig, der er med til at fastholde vores position som Danmarks bedste it-konsulenthus. Derfor er din faglige og personlige udviklingmindst lige så vigtig for os, som den er for dig.
Du vil løbende deltage i communities, Netcompany Academy, certificeringer og projektevalueringer. Som en naturlig del af vores mentorordning vil din karrieremæssige udvikling være aftalt med dig.
Som erfaren front-end udvikler forventer vi, at:
- du er ekspert inden for HTML udvikling og CSS
- du er erfaren inden for Javascript
- du er ekspert inden for udvikling af front-end kode til brug i forskellige browsere og på forskellige platforme (Windows, Mac, mobile enheder m.v.)
- du er velbevandret i alle væsentlige udviklingsstandarder og retningslinjer for dit område (W3C, Bedst på Nettet, Statens retningslinjer for tilgængelighed m.fl.)
- du er pligtopfyldende, kvalitetsbevidst, struktureret og serviceorienteret
- du kan håndtere mange samtidige opgaver og er i stand til at prioritere
- du har minimum 2-3 års erfaring med front-end udvikling fra en konsulentvirksomhed eller en større web-afdeling, og har arbejdet på adskillige projekter for store eller mellemstore kunder (konkrete eksempler bedes angivet)
- du arbejder hurtigt og effektivt i Adobe PhotoShop
- erfaring med udvikling i Microsoft SharePoint teknologi vil være en fordel, men ikke et krav
- du er flydende på dansk i skrift og tale
Hos Netcompany tror vi på, at de bedste resultater opnås i uformelle omgivelser. Vi arbejder projektorienteret med vægt på professionalisme, pragmatik, ansvar, tæt samarbejde med kunden og gensidig respekt.
Vi prioriterer sociale aktiviteter højere end noget andet sted i branchen. Du vil derfor opleve et væld af personaleklubber bl.a. Vinklub, Adventure Club, kulturklub m.fl. Dertil kommer vores konsulentmøder og hyppige fester.
Send din ansøgning til: job@netcompany.com.
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR-afdeling på tlf. 70 13 14 40 eller job@netcompany.com.