Send denne side til en ven Print denne side

Tip en ven om siden

Annuller Mailen blev sendt, tak!

Kontakt

Vil du vide mere om dine muligheder i Netcompany, så kontakt os på:

HR
+45 7013 1440

Kolleger

Peter Friis

Managing Architect, ansat siden 2007

"Jeg synes, at Netcompany har fundet en god balance mellem fokus og mangfoldighed. Netcompanys imponerende fremgang i markedet kombineret med en levende virksomhedskultur vidner om intelligens, bevægelighed og personligt overskud. Det vil jeg være en del af."

Peter er uddannet cand.scient. i matematik og datalogi fra Københavns Universitet og har en Ph.d. i matematik fra University of Toronto. Peter har arbejdet i branchen i seks år, inden han blev ansat som Senior Arkitekt i Netcompany i 2007. Peter arbejder i øjeblikket som arkitekt og team lead på en e-handelsløsning til en stor international virksomhed i bioindustrien. Systemet er en portal- og integrationsløsning baseret på Microsoft teknologi.

Kristian Kjær

Senior konsulent, ansat siden 2007

"I Netcompany bliver man kastet ud på dybt vand, hvor man ikke kan bunde. Men med dygtige kolleger og engagement kommer man altid ind i land igen - det er derfor man udvikler sig hurtigt og hele tiden lærer nyt".

Kristian er uddannet civiligeniør i Informatik fra DTU i 2007 og har siden arbejdet i Netcompany. På nuværende tidspunkt er han på et projekt hos en ny dansk pensionsudbyder, hvor han arbejder som projektleder for Netcompanys team. Han står for den detaljerede planlægning af nye realeases, der skal sikre, at projektet når i hus til tiden. Han arbejder tæt sammen med kunden for at skabe den bedst mulige løsning set med forretningens og pensionrådgivernes øjne. Løsningen udvikles i ASP.NET som platform med en SOA arkitektur til eksterne backend systemer. Kristian har deltaget aktivt i flere af Netcompanys personaleklubber, men har nedprioriteret engagementet en smule efter han er blevet far.

Jesper Klitgaard

Manager, ansat siden 2006

"I Netcompany får jeg masser af udfordringer i mit daglige arbejde. Muligheden for at få spændende arbejdsopgaver er meget motiverende. Derudover er det en fornøjelse at arbejde sammen med dygtige og kompetente kolleger og være en del af et ungt team med vindermentalitet".

Jesper er uddannet civilingeniør i Teknisk IT med speciale i distribuerede realtidssystemer fra Århus Universitet i 2006 og har siden arbejdet i Netcompany. I øjeblikket arbejder han med udvidelse af en portal til fire danske pensionskasser, som gør det muligt for arbejdsgiverne at indberette pension til deres ansatte. Jesper har ansvaret for den daglige projektledelse i samarbejde med kundens projektcenter. Jesper er sideløbende formand for Netcompany After Dark, hvor han står for den overordnede koordinering og styring af Netcompanys personaleklubber. Han deltager selv flittigt i mange sociale arrangementer, og er med til den ugentlige træning i NC Quiet Please - Netcompanys tennisklub. Derudover er Jesper i gang med at læse HD på Copenhagen Business School, hvor han netop har afsluttet 2. semester.

Karin Wrang Bruun

Managing Architect, ansat siden 2003

"Noget af det bedste ved Netcompany er, at man har utroligt dygtige kolleger, som man altid på stole på gør deres del af arbejdet".

Karin er uddannet civilingeniør i Informatik fra DTU i 2003 og har siden arbejdet i Netcompany - fra 2008 som Managing Architect. Karin sidder i øjeblikket som projektleder på et projekt der introducerer en ny medlemsportal til en række pensionskasser. Projektet etablerer derudover også en ny integrationsplatform samt integration til en række øvrige systemer. Karins opgaver favner bredt og udover de tekniske og projektledermæssige kundskaber kræver projektet også intensivt kendskab til pensions- og forsikringsteknisk forretningslogik. Karin har igennem tiden være ivrig deltager til flere af Netcompanys klubber, men pioriterer nu aktiviteterne i NC Niggle Club samt Culture club, hvor der ofte er mulighed for at slæbe familien med.

Niels F. Karstensen

Manager, ansat siden 2006

"Netcompany giver mig mulighed for at bygge videre på de erfaringer, jeg har inden for projektledelse og softwareudvikling sammen med nogle af Danmarks dygtigste IT-konsulenter og projektledere".

Niels er uddannet civilingeniør fra DTU i 1995 med hovedvægten lagt på matematik og datalogi. Niels har arbejdet i branchen i 11 år, inden han i 2006 startede i Netcompany. I øjeblikket arbejder Niels med CRM-løsninger, der hjælper vores kunder til at effektivisere og strømline deres håndtering af kunder. Dette både i salgsfasen og i produktions- og leverancefasen. Kunderne findes inden for en bred vifte af brancher. Niels' opgaver er primært projektledelse og design af løsninger. Desuden er Niels fast deltager i vinklubbens arrangementer.

Thomas Møllnitz 

Manager, ansat siden 2007

"Noget af det mest inspirerende ved at arbejde i Netcompany er det høje faglige niveau hos ens kolleger, samtidig med at man hver dag udvikler sig".

Thomas er uddannet M.Sc. i Business Systems Analysis and Design fra City University i London i 2004. Thomas har arbejdet i branchen i tre år, inden han i 2007 startede som Senior Konsulent i Netcompany. Thomas arbejder i øjeblikket med etableringen af en koncernportal hos et stort dansk fagforbund. Systemet er baseret på Microsoft SharePoint. Thomas er kundeansvarlig og har ansvaret for den daglige projektledelse. Kort efter sin start i Netcompany startede Thomas Netcompanys løbeklub NC Sprint.

Martin Lauritsen 

 

Udvikler, ansat siden januar 2010

”Dagligdagen i Netcompany sikrer mig faglige udfordringer, ansvar og masser af direkte kontakt med kunder og kolleger. Med gode og fagligt kompetente kolleger kan enhver opgave løftes. Man står aldrig alene, men arbejder derimod sammen i teams.”

Martin er uddannet IT-diplomingeniør fra DTU i 2005 med hovedvægt på software primært til.Net platformen. Martin har arbejdet som udvikler i fem år, det seneste halve år i Netcompany Service Center. Martin tager sig af nyudvikling og support af flere løsninger for en stor biotekvirksomhed, samt varetager både udviklings- og supportopgaver på en række mindre projekter. Martin er ved at blive .Net certificeret og forventer at starte på en SharePoint 2010 certificering til efteråret.

Gudrun H. J. Johannesen

 

Konsulent, ansat siden juni 2010

”De spændende og varierende projekter, man kommer i berøring med, gør det til en rigtig attraktiv arbejdsplads. Udover det, giver Netcompany mig mulighed for at søge en konstant udvikling både fagligt og personligt, hvor vi sammen løbende sætter nye mål i mit udviklingsforløb”.

Gudrun er uddannet Cand. IT i Digital design og kommunikation fra ITU og i Datalogi fra Reykjavik Universitet. På nuværende tidspunkt er hun på et projekt hos en stor international virksomhed, hvor hun arbejder med at sikre konsistent og sammenhængende masterdata i relevante applikationer. Gudrun er desuden et aktivt medlem af Netcompanys løbeklub NC SPRInT, og kun to dage efter første arbejdsdag løb hun sit første løb i Netcompany regi.

Carsten Rostgaard

 

Konsulent, ansat siden april 2010

”De konstante nye udfordringer, både på den teknologiske front og med analyse af detaljer i forskellige forretningsfagområder, holder mig motiveret og giver hurtig personlig udvikling. Samtidig sikrer det stærke sociale sammenhold og faglige niveau blandt kollegerne, at jeg aldrig står alene, og kan trække på en bred vidensplatform når nye udfordringer skal løses.”

Carsten er uddannet Ph.D. og cand.polyt i teknisk fysik fra DTU med speciale i numerisk analyse og high performance computing. Han har arbejdet hos Netcompany siden april 2010, og sidder for tiden hos en stor dansk kunde i den offentlige sektor. Carsten bidrager både til selve implementeringen såvel som design og analyse af delsystemerne i dialog med forretningen. Efter arbejdstid nyder Carsten at deltage i mange af Netcompanys personaleklubber, især adventure-, badminton- og løbeklubben har hans interesse.”

Mehdi Motaghiani

 

Udvikler, ansat siden juli 2010

”Netcompany er en pragmatisk og dynamisk arbejdsplads, hvor jeg dagligt motiveres til at yde mit bedste. Det er den ideelle sted for mig, på grund af det høje faglige niveau og unge kolleger, der altid er klar med en hjælpende hånd.”

Mehdi er uddannet IT-diplomingeniør fra Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet i Odense i 2008. Mehdi har haft to års erfaring inden han i 2010 startede i Netcompany. I øjeblikket arbejder han på et projekt, baseret på Microsoft SharePoint, for en stor dansk virksomhed. Mehdi har til dagligt meget kundekontakt, og yder service inden for udvidelser eller ændringer på deres intranet. Mehdi er medlem af Netcompanys badminton klub og deltager også til Poker og Whisky arrangementer.

Netcompany A/S ●  Grønningen 19 ● 1270 ●  København K ●  +45 7013 1440 ●