Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

Vores værdigrundlag

Vi tror på, at det er medarbejderne, der i høj grad sikrer, at vi lever op til vores mission:

       At levere det, vi lover – hver gang!

Herved adskiller vi os fra de fleste, og det sætter vi en ære i. Missionen understøttes af fem sunde værdier, som præger Netcompany i det daglige:

Vi er fagligt dygtige!

Alle Netcompanys medarbejdere har et solidt fagligt udgangspunkt. Det giver et spændende arbejdsmiljø med inspirerende kolleger.

Vi udvikler os hurtigt!

Vi tror på, at vores medarbejderes udvikling er forudsætningen for vores succes. Derfor har vi fokus på at støtte og udvikle den enkelte medarbejder hurtigst muligt.

Vi er professionelle og pragmatiske!

Vi handler ud fra forretningsmæssig fornuft og ’gamle dyder’. Det betyder, at vi overholder vores deadlines, og at vi har orden i vores ting. Til gengæld har vi gjort op med hierarkier, bureaukratiske regler og tunge arbejdsgange.

Vi kan stole på hinanden!

Vi har en udpræget teamkultur, hvor vi hjælper hinanden og løser opgaverne sammen. Vi lader aldrig kolleger i stikken, og vi holder, hvad vi lover.

Vi har det sjovt!

Med et aldersgennemsnit omkring de 30 år har vi en ung og uformel virksomhedskultur. Vi har mange sociale aktiviteter og personaleklubber, fordi vi tror på, at vi skaber bedre resultater, hvis vi kender hinanden og har det sjovt sammen. Læs mere under Personaleklubber.


Vil du vide mere om dine muligheder i Netcompany, så kontakt os på:

+45 7013 1440
job@netcompany.com