At være Danmarks største og foretrukne leverandør af forretningskritiske it-projekter med leveranceansvar.
Netcompany påtager sig vigtige og komplekse it-projekter for store private og offentlige kunder. Netcompany vil være Danmarks største leverandør af denne type opgaver.
Det skal være vanedannende at arbejde sammen med Netcompany. Når kunder har haft lejlighed til at sammenligne Netcompany med konkurrenterne i praksis, skal Netcompany altid være det foretrukne valg herefter.
Netcompany leverer løsninger på de it-udfordringer, som er vigtige og kritiske for vores kunders forretning. Netcompany har de nødvendige kompetencer for at definere, lede, gennemføre og vedligeholde projekter, der er både it-mæssigt og forretningsmæssigt krævende.
Det vil altid være den enkelte kundes situation og ønsker, der definerer Netcompanys opgave. Men når en kunde ønsker det, vil Netcompany altid sige ja til at tage leveranceansvar med aftalt tid, budget og resultat.