Send denne side til en ven Print denne side

Tip en ven om siden

Annuller Mailen blev sendt, tak!

KONTAKT

Vil du høre mere om dine muligheder i Netcompany, så kontakt os på:

HR
+45 7013 1440

BI konsulenter (København)

Netcompany oplever en stærkt stigende efterspørgsel efter ambitøse BI/Performance Management løsninger, og søger i den forbindelse erfarne BI konsulenter til implementering og rådgivning hos Danmarks førende virksomheder.

Jobdetaljer

Titel:

BI konsulenter (København)

Sted:

København

Dine arbejdsopgaver

Netcompany er fire år i træk, fra 2005 til 2008, kåret af Børsen til Danmarks bedste it-konsulenthus, og vores kunde- og medarbejderundersøgelser ligger helt i top. Som en del af vores BI team, vil du møde en unik blanding af Danmarks mest spændende it-projekter, udfordrende arbejdsopgaver og branchens mest kompentente, professionelle og inspirerende kolleger.

Som BI konsulent vil du møde følgende opgaver:

  • rådgivning om og implementering af BI/Performance Management løsninger på Microsoft platformen (Microsoft Office PerformancePoint Server, SQL server 2005/2008, Reporting SErvices, Analysis Services og MOSS 2007/2010)
  • projektledelse i forbindelse med gennemførsel af projekterne hos nogle af Danmarks mest kendte og velrenommerede virksomheder
  • løbende kommunikation med kunden både i forbindelse med tilbud og projektforløb. Herunder afholdelse af workshops, statusmøder m.v.

Din udvikling er i fokus

Hos Netcompany er det dig, der er med til at fastholde vores position som Danmarks bedste it-konsulenthus. Derfor er din faglige og personlige udvikling mindst lige så vigtig for os, som den er for dig.

Du vil løbende deltage i communities, Netcompany Academy, certificeringer og projektevalueringer. Som en naturlig del af vores mentorordning vil din karrieremæssige udvikling være aftalt med dig.

Dine kvalifikationer

Som erfaren BI konsulent forventer vi, at:

  • du har minimum 2-3 års erhvervserfaring med design, udvikling og implementering af DataWarehousing/BI på Microsoft platformen.
  • du har relevant videregående uddannelse som civilingeniør eller datalog
  • du har god teknisk indsigt i databaseteknologi og datamodellering samt gerne erfaring med opbygning af stjerneskemaer
  • du har erfaring med statistisk modellering af kvantitativ information - det vil være en fordel, men ikke et krav
  • du har erhvervserfaring med at koble forretning og teknologi sammen til effektive og værdiskabende løsninger
  • du har solide analytiske evner, arbejder struktureret og evner at sætte dig hurtigt ind i forretningsmæssige problemstillinger
  • du har lyst og evne til tæt kommunikation og samarbejde med vores kunder
  • du sidder i dag i et konsulenthus eller i en afdeling i en stor virksomhed og savner dynamik og spændende opgaver
  • du er flydende på dansk i skrift og tale

Vores kultur

Hos Netcompany tror vi på, at de bedste resultater  opnås i uformelle omgivelser. Vi arbejder projektorienteret med vægt på professionalisme, pragmatik, ansvar, tæt samarbejde med kunde og gensidig respekt.

Vi prioriterer sociale aktiviteter højere end noget andet sted i branchen. Du vil derfor opleve et væld af personaleklubber bl.a. Vinklub, Adventure Club, kulturklub m.fl. Dertil kommer vores regelmæssige konsulentmøder og hyppige fester.

Er du klar til nye udfordringer?

Send din ansøgning til: job@netcompany.com

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR-afdeling på tlf. 70 13 14 40 eller på job@netcompany.com.

Netcompany A/S ●  Grønningen 19 ● 1270 ●  København K ●  +45 7013 1440 ●