Her kan du møde nogle af vores medarbejdere. Vores primære fællestræk er en lang videregående naturvidenskabelig uddannelse, som er afsluttet med flotte resultater. Dertil kommer et stort ønske om at arbejde med projektorienteret systemudvikling på moderne teknologi – sammen med ligesindede og dygtige kolleger.
Ved nærmere eftersyn vil man også se en del forskelle. Uddannelses-mæssigt spænder vi vidt f.eks. civilingeniører, dataloger, cand.scient. i fysik, matematik og kemi. Vi har også en del medarbejdere med Ph.d. i datalogi og matematik. Kulturelt spænder vi også vidt. Vi har medarbejdere fra hele Skandinavien, Tyrkiet, Ukraine og Polen.
Her kan du møde et lille udsnit, som tilsammen giver et billede af, hvem vi er.