Nykredit – Portefølje simuleringer med værdipapirer
Baggrund
Nykredit Markets er en investeringsbank i Nykredit koncernen orienteret mod professionelle aktører i markedet.
Formålet med Nykredit Markets Internet projektet var at øge mængden af services
til disse aktører ved at tilbyde et værktøj til analyse af nøgletal for
obligationshandel baseret på specifikke strategier og brugerdefinerede
porteføljer.
Netcompanys arbejde har været baseret på en funktionel kravspecifikation udarbejdet af Nykredit Markets. Desuden skulle løsningen opfylde kravene til Nykredits standard tekniske arkitektur.
Udfordring
Projektet bestod af mange tekniske og komplekse udfordringer: avanceret grafisk
præsentationsfunktionalitet, dynamisk generering af PDF dokumenter, højt
performanceniveau selv ved håndtering af ekstremt store datamængder, avanceret
upload/download faciliteter, komplekse beregninger, håndtering af flere sprog og
integration med et eksisterende Content Management System.
På grund af den komplekse funktionalitet i dette projekt gav kravspecifikationen anledning til mange spørgsmål i løbet af de første par uger. I hvert tilfælde blev der valgt en løsning som fungerede optimalt og aldrig på bekostning af den ønskede funktionalitet.
Løsning
Et Netcompany team bestående af fire personer gennemførte design og implementering af løsningen i løbet af en tre måneders periode. Inkluderet i de tre måneder var der en testperiode på fem uger, for at sikre at web-sitet ville fungere med et absolut minimum af fejl. Løsningen Netcompany leverede opfyldte kravspecifikationen og i mange tilfælde kom funktionaliteten til at ligge udover de oprindelige krav.







