Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

Ny Frederikshavn Kommune - Borger- og medarbejderportaler

Baggrund

I forbindelse med kommunalreformen, blev kommunerne Skagen, Sæby og Frederikshavn slået sammen til Ny Frederikshavn Kommune d. 1. januar 2007. Som en del af sammenlægningen, ønskede Ny Frederikshavn Kommune en fælles hjemmeside og en medarbejderportal, som nye fælles indgange for henholdsvis borgerne og medarbejderne i kommunen.

Udfordring

Ny Frederikshavn Kommune ønskede at etablere en ny borgerportal, som var kendetegnet ved en høj grad af brugervenlighed. Med en klar og logisk informationsformidling og stærke interaktiv funktionaliteter og selvbetjeningsløsninger, ønskede kommunen at komme tæt på borgerne og møde deres behov. I forhold til de interne medarbejdere, ønskede kommunen en medarbejderportal, der skulle sikre ensartet formidling, effektive arbejdsprocesser og udbredt videndeling i organisationen. Medarbejderportalen skulle fungere som den centrale indgang for alle medarbejdere, men samtidigt i en form der sikrede relevans for den enkelte forvaltning, afdeling og medarbejder i form af personalisering. Samtidigt skulle portalen være brugbar for både den uøvede bruger, samt for brugere med mere avancerede behov.

Løsning

Målet om at kunne tilbyde både borgere og medarbejder informative, brugervenlige og funktionelle portaler målrettet brugergruppernes specifikke behov, blev opnået i et tæt samarbejde mellem kommunens arbejdsgrupper og Netcompanys konsulenter. Via en række workshops blev behovene afdækket og efterfølgende konkretiseret i løsningsbeskrivelser, så alle gik ind i udviklingsforløbet med de samme forventninger til slutresultatet. Dermed kunne det, efter et intenst projektforløb, sikres at alle milepæle og deadlines kunne nås og at portalerne levede op til kommunens krav og ønsker. Ny Frederikshavn Kommune har nu fået to absolut topmoderne portaler til borgere og medarbejdere. Begge løsninger er baseret på standard Microsoft teknologier til portaler og er tilpasset behovene hos Ny Frederikshavn Kommune.


Vil du høre mere om referencen, så kontakt:

Thomas Cordth
Tlf. +45 2272 0208
tc@netcompany.com