Debitel Danmark A/S – Sags- og dokumentstyring
Baggrund
Debitel Danmark A/S er en af Danmarks største udbydere af mobiltelefoni. Med over 450.000 kunder og 200 medarbejdere er Debitel det største teleselskab uden eget net.
Udfordring
Alle kunderelaterede dokumenter, som kommer ind via post til Debitel, bliver indscannede og elektronisk opbevaret. Siden år 1999 har Debitel anvendt dokumenthåndteringssystemet Visual Info fra IBM til at opbevare disse dokumenter og får dokumenterne fremvist i forbindelse med sagsbehandling. Debitel ønskede at udskifte dette system, som kendetegnedes ved at have store driftsproblemer samt forvindende dokumenter.
Debitel ønskede at etablere en ny EDH-platform, som fremover skal fungere som det grundlæggende fundament for opbevaring af kunderelaterede dokumenter samt erstatte det eksisterende EDH-system. Den nye platform skulle være baseret på et standard system, hvor Debitel har lagt stor vægt på drift stabilitet samt at hurtigt kunne erstatte det eksisterende dokumenthåndteringssystem. Den nye platform skulle også passe ind i Debitels overordnede IT-strategi med en service orienteret arkitektur og integration til Debitels forretningssystemer.
Løsning
Netcompany har i tæt samarbejde med Debitel udviklet et nyt forretningskritisk dokumenthåndteringssystem baseret på Microsoft SharePoint 2003. Den nye platform modtager kundedokumenter, som scannes ind eller kommer ind via fax.
Systemet opbevarer indgående korrespondance elektronisk, inklusiv kundekontrakter. Samtlige dokumenter gennemgår en tekstgenkendelsesproces, hvor indholdet på eksempelvis kontrakter, bliver afkodet og gemt sammen med dokumentet i elektronisk format. Informationen om det nye dokument sendes videre til de øvrige forretningssystemer, hvor de relevante forretningsprocesser bliver igangsat. Tekstgenkendelsen medfører, at mange af forretningsprocesserne kan igangsættes automatisk uden behov for manual behandling.
Løsningen er tæt integreret med Siebel samt Debitels øvrige forretningssystemer. Integrationen foretages via BEA Weblogic Integration Server, som understøtter Debitels planer om at etablere en Service Orienteret Arkitektur. Integrationen til Debitels andre forretningssystemer medfører, at brugerne fra bl.a. kundeservice nemt kan se en kundes dokumenter og abonnementskontrakter.
Projektet konverterede over 1 million dokumenter fra det gamle dokumenthåndteringssystem til Microsoft SharePoint Portal Server. Debitel oplever p.t. stor vækst og det var derfor et krav, at systemet skal kunne håndtere et øjende antal dokumenter. Systemet er derfor dimensioneret til at kunne opbevare op til 8 millioner dokumenter.
Løsningen er teknisk baseret på en best-practice integration med anvendelse af arkitekturkoncepterne SOA og EDA (service orienteret- og eventdrevet arkitektur), og anvender et standiseret XML baseret message format. EDH applikationen er således løst koblet til forretningssystemerne i et publishsubcribe mønster via BEA Weblogic Integration Server. Applikation er baseret på Microsoft SharePoint Portal Server 2003 med et webbaseret brugergrænseflade udviklet med Microsoft .Net teknologi.







