Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

Green Credit – Kunde og banksystem

Baggrund

Green Credit er en udbyder af forbrugerlån uden sikkerhed. Markedet for disse lån er relativt nyt men hurtigt voksende. Derfor er der meget skarp konkurrence mellem udbyderne. Blandt de vigtigste konkurrenceparametre i dette marked er en grundig risikovurdering af låneansøgninger, en effektiv sagsbehandling af kunderne samt sikker administration af lånene der udbydes.

Green Credit blev stiftet sommeren 2005. Før forretningen kunne begynde at udbyde lån var der imidlertid brug for en portal hvor kunderne kunne ansøge om lånene samt et system til sagsbehandling og administration af kunderne og deres lån.

Netcompany blev valgt til at udvikle et nyt skræddersyet kunde- og banksystem, som skulle være med til at sikre, at Green Credit kunne udbyde og administrere en række forskellige lånetyper. Systemet skulle indgå som den centrale del af en større systemplatform og dermed integrere til en lang række interne og eksterne systemer.

Udfordring

Den forretningsmæssige udfordring i opgaven bestod i at designe et system der kunne håndtere en pallette af forskellige låneprodukter samt styre processen fra bevilling af lånet til den færdige afvikling af lånet. En meget kompleks opgave som og krævede en analyse og kortlægning af samtlige låneprocesser og lånestatusser samt deres indvirkning på renteberegningen og låneforløbet.

Den tekniske udfordring i opgaven bestod i at bygge et sikkert og robust transaktionsstyret forretningssystem hvor alle processer og arbejdsgange i systemet logges for at sikre total kontrol med kunde- og datahistorikken. Endvidere skulle der integreres til en lang række eksterne serviceleverandører samt i forhold til den interne systemplatform.

Af hensyn til forretningens ønske om launch af Green Credit så tidligt så muligt var der endvidere en stor tids- og planlægningsmæssig udfordring i projektet. For bedst muligt at kunne understøtte dette samtidig med at der kunne bevares en sikker og stabil platform efter launch, måtte systemleverancen deles op i flere mindre leverancer. Kun de helt primære processer til understøttelse forretningen blev implementeret i første leverance som hængte sammen med launch af forretningen. I efterfølgende leverancer blev systemet herefter modnet delvist i takt med udviklingen i lån og forretningsprocesser.

Løsning

Systemet er bygget i Microsoft. NET med integration til bl.a. Axapta, LaserNet og Scorex samt eksterne leverandører som CPR, RKI, PBS, Skat og Nordea.  

Løsningen er bygget så den fremstår som et traditionelt administrativt Windows system med dropdown menuer, faneblade, lister og formularer. Menu samt adgang til systemfunktionalitet og visse data er rollebaseret.

Kernefunktionalitet:

  • Håndtering af ansøgninger samt hele sagsbehandlingen og kommunikationen i forbindelse med bevilling af disse.
  • Administration af kunder og aftaler samt samlet overblik over historikken på disse.
  • Statusstyring af låneprocessen fra oprettelse til afslutning.
  • Fakturering, rykkerstyring samt inkasso.
  • Håndtering af opkrævninger via. PBS.
  • Udbetaling af lån via. bank eller check. Herunder mulighed for udbetaling i flere rater samt op til flere modtagere.
  • Dynamisk konfiguration af lånetyper og gebyrtyper.
  • Beregning og tilskrivning af renter og gebyrer.
  • Generering af alle udskrifter i forbindelse med ansøgnings- og låneforløbet som låneaftaler, fakturaer, rykkere mm.
  • Vedligehold af kundeoplysninger via. integration til CPR og RKI.
  • Indrapportering af renteudgifter til Skat.

Vil du høre mere om referencen, så kontakt:

Torben Arent
Tlf. +45 2272 0200
tar@netcompany.com