Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

COWI – Koncernportal

Baggrund

COWI er en ledende international rådgivningsvirksomhed, som arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi. Virksomheden beskæftiger over 3300 medarbejdere på globalt plan.

COWI ønskede at modernisere deres eksisterende offentlige portal, med et særligt fokus på at etablere en central platform, som sætter rammerne for nuværende og fremtidige portaler – både i forhold til de medarbejdere der skal bidrage med indhold og for slutbrugerne af løsningen, der skal tilbydes en informativ, funktionel og brugervenlig løsning.

Udfordring

COWI er en stor koncern der dækker mange ydelser. Da den centrale viden ligger spredt ud over mange mennesker på forskellige kontorer, var det væsentlig at decentralisere indholdsproduktionen, men samtidigt at strømline publiceringsprocessen, så indhold hurtigt kunne komme på portalen via simple publiceringsværktøjer og effektive godkendelsesarbejdsgange.

Et andet fokusområde var kategoriseringen og beskrivelsen af indhold. Der produceres enorme mængder af viden og dokumenter i COWI, så for at sikre at alt indhold i fremtiden beskrives efter de samme retningslinjer, er der indbygget stærk funktionalitet til at ”stemple” indhold, så det er tilgængeligt og søgbart i mange sammenhænge i fremtiden.

Endelig var der stort fokus på at etablere en brugervenlig løsning, hvor indhold, funktionalitet og web-design gik op i en højere enhed – og som samtidigt var relevant og ”to the point” for de mange forskelligartede brugergrupper af portalen.

Løsning

Netcompany har i et tæt samarbejde med COWI etableret en helt ny og moderniseret content management platform. De første løsninger, cowi.dk og cowi.com, er nu tilgængelige, mens flere sites vil komme til løbende i fremtiden.

Løsningen informerer effektivt de mange målgrupper på en brugervenlig facon og stiller samtidigt en række funktioner til rådighed, som gør det muligt for slutbrugerne at foretage en række konkrete handlinger på portalen (jobansøgning, bestilling af publikationer, tilmelding til nyhedsbreve m.v.).

Yderligere har COWI fået et intuitivt og effektivt værktøj til at holde information opdateret på tværs af sites.

Løsningen er baseret på Microsoft Content Management Server og anvender Verity K2 som søgemaskine.


Vil du høre mere om referencen, så kontakt:

Thomas Cordth
Tlf. +45 2272 0208
tc@netcompany.com