Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

Finansrådet – Portal

Baggrund

Finansrådet er en brancheforening i finanssektoren, og medlemslisten omfatter både banker, sparekasser, andelskasser og danske filialer af udenlandske banker. Finansrådet repræsenterer medlemmerne i generelle spørgsmål over for regering, Folketing og offentlige myndigheder og som et led i Finansrådets informationsvirksomhed, deltager foreningen også aktivt i den hjemlige offentlige debat om aktuelle emner af især privatøkonomisk og samfundsøkonomisk karakter.

Finansrådet ønskede at etablere en ny hjemmeside, som skulle sætte brugeren i centrum med en effektiv, professionel og anvendelig tilgang til de informationer og services Finansrådet tilbyder. Yderligere skulle de interne arbejdsprocesser omkring elektronisk informationsformidling effektiviseres ved etablering af en moderne CMS platform.

Udfordring

Finansrådets Internet systemer eksisterede tidligere isoleret og hos forskellige leverandører og på forskellige platforme. Et centralt mål med projektet var at samle disse systemer i én samlet arkitektur dels for at udløse et drifts- og udviklingspotentiale og dels for at tilbyde én fælles indgang for Finansrådets tilbud til brugerne.

Finansrådet ønskede ikke blot at få en konvertering af de eksisterende hjemmesider, men også at berige den nye hjemmeside med ny funktionalitet og at forbedre brugeroplevelsen.

Projektet havde stor berøringsflade i organisationen, hvilket har betydet inddragelse og koordinering med et stort antal medarbejdere for at sikre den nødvendige forankring.

Løsning

Netcompany etablerede en helt ny og stærkt forbedret udgave af hjemmesiden på en Microsoft CMS platform i tæt samarbejde med Finansrådet. Ud over et stort fokus på at løfte brugervenligheden, er der tilføjet nye funktioner såsom abonnement, nyhedsbrev, avanceret søgning, publikationsbestilling m.m. som gør det nemmere for brugerne at benytte hjemmesiden og orientere sig om Finansrådets virke.

Løsningen stiller ligeledes et intuitivt CMS system til rådighed, så indholdsgenereringen kan decentraliseres i organisationen. Der er ligeledes etableret et grænsesnit til Nationalbanken, så der kan laves daglig opdatering af CIBOR-satser.

Løsningen er baseret på Microsoft Content Management Server. Derudover integreres der til CRM systemet SuperOffice, for at sikre at medlemslister og lister over ansatte altid er opdaterede.


Vil du høre mere om referencen, så kontakt:

Thomas Cordth
Tlf. +45 2272 0208
tc@netcompany.com