Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

Miljømærkesekretariatet – Ecolabel.dk

Baggrund

Miljømærkesekretariatet, som er en enhed under Dansk Standard, varetager den daglige administration af miljømærkerne Svanen og Blomsten i Danmark og fungerer samtidig som uafhængig kontrolinstans i forhold til mærkerne.

Miljømærkesekretariatet ønskede at modernisere deres eksisterende CMS platform og portal omkring miljømærkerne. Målet var at sætte brugerne i centrum med en effektiv, professionel og anvendelig tilgang til de informationer og services sekretariatet tilbyder.

Udfordring

Målgrupperne for miljømærkerne Svanen og Blomsten er meget brede, og til dels overlappende, og det var derfor centralt at udtænke en informationsarkitektur, der både adresserede segmenterne effektivt, men samtidigt gjorde fællesinformation let tilgængelig. Yderligere skulle portalens web-design og stil spille en stærkt profilskabende rolle, som var i overensstemmelse med de øvrige branding tiltag omkring Svanen og Blomsten i Danmark.

Et centralt mål med projektet var ligeledes at effektivisere en række administrative processer omkring portalen. Der skulle derfor etableres integration til en række bagvedliggende systemer, så informationerne kunne gøres automatisk tilgængelige på portalen uden først at skulle flyttes og behandles manuelt.

Løsning

Netcompany har etableret en helt ny og stærkt forbedret udgave af portalen på en Microsoft Content Management Server platform i tæt samarbejde med Miljømærkesekretariatets og Dansk Standards medarbejdere. Ud over et stort fokus på at løfte brugervenligheden, er der tilføjet nye funktioner såsom nyhedsbrev, avanceret søgning, publikationshentning m.m. som gør det nemmere for brugerne at benytte hjemmesiden og orientere sig om miljømærkerne.

For at automatisere publicerings- og arbejdsprocessen omkring løsningen, er der etableret integration til en række systemer, så der automatisk vises information omkring kriterier der skal opfyldes for miljømærkerne, leverandører og produkter der aktuelt opfylder kravene, medarbejdere i miljømærkeskeretariatet m.m.

Alt i alt har Miljømærkesekretariatet fået en ny platform og portal, som lever op til alle kravene til en moderne og effektiv løsning, både for slutbrugerne og medarbejderne der administrerer løsningen.


Vil du høre mere om referencen, så kontakt:

Thomas Cordth
Tlf. +45 2272 0208
tc@netcompany.com