Netcompany - IT and business consulting - Procuritas – Extranet for investorer
Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

Procuritas – Extranet for investorer

Baggrund

Procuritas er et ”private equity” selskab, der har specialiseret sig i at igangsætte, strukturere og finansiere buyouts i Skandinavien.

Procuritas ønskede en ny extranet portal, hvor den primære funktion skulle være at tilbyde Procuritas' investorer et online medie til at følge deres individuelle investeringer. I den forbindelse var der krav om funktionaliteter til personlige rapporter, auto-genererede grafer, samt nyheder om de individuelle fonde og deres tilhørende porteføljeselskaber.

Portalen skulle også virke som et personlig online arkiv for hver investors kontrakter, kommunikation og rapporter.

Endelig skulle portalen også virke som et effektivt samarbejdsværktøj for ”fond managers”, med muligheder for publicering af rapporter, nyheder og opdateringer.

Udfordring

Udfordringen lå i at lave ét system, der skulle opfylde to behov. På den ene side et informationsmedie til investorerne og på den anden side et effektivt samarbejdsværktøj for fond managers og administratorer.

Løsningen skulle også understøtte publicering af informationer der stammer fra back-end systemer såsom Navision, samt publicering af nyheder og informationer for fonde, portfølje-selskaber og investorer.

Det skulle også være nemt at udvide løsningen for potentielt nye fonde og investorer, udelukkende ved brug af et browser grænsesnit.

Da store mængder af indholdet i portalen er konfidentielt, skulle der også udvikles et stabilt og strukureret sikkerhedsparadigme.

Løsning

Løsningen er sat i drift i Skandinavien og er baseret på .NET og Microsoft Sharepoint Portal Server 2003, og er tilpasset med dynamisk navigation der tager højde for portal struktur og den enkelte brugers rolle for at skabe en effektiv og personaliseret navigation.

Den anvendte sikkerhedsstruktur i løsningen sørger også for at personlige dokumenter og informationer kun er tilgængelig for den enkelte investor, og at navigationen kun indeholder elementer som reelt kan tilgåes af brugeren.

For at effektivisere portalens indholdspublicering, blev der udviklet et nyt nyhedsmodul, der understøtter et dynamisk antal af nyhedskategorier og flere tilpassede skabeloner for visninger af nyheder.

Der er også udviklet en grafisk .NET komponent, der dynamisk præsenterer grafer med data fra Microsoft Excel og Navision som datakilde.

Ved brug af standard funktionalitet i SharePoint Portal Server 2003, sammen med skræddersyede område-skabeloner og dynamisk navigation, er løsningen forberedt på, at Procuritas hurtigt kan udvide portalen med nye områder til fonde og investorer.


Vil du høre mere om referencen, så kontakt:

Thomas Cordth
Tlf. +45 2272 0208
tc@netcompany.com