Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

Microsoft Danmark – min.microsoft.dk

Baggrund

Microsoft Danmarks personaliserede hjemmeside, min.microsoft.dk, giver brugerne mulighed for selv at bestemme, hvilke indholdsområder han/hun bliver præsenteret for på hjemmesiden.

Microsoft ønskede at udvide brugerprofil begrebet på den eksisterende løsning, til også at omfatte en træ-baseret struktur, så brugerne kunne markere et givet emneområde og herved automatisk modtage informationer om alle emner derunder.

Endvidere ønskede Microsoft at udvide løsningen med mulighed for at udsende unikke personaliserede nyhedsbreve og notifikationer med udgangspunkt i artiklerne på hjemmesiden.

Udfordring

Microsoft ønskede at løsningen udelukkende skulle benytte og baseres på deres egne standardprodukter og teknologier, f.eks. Microsoft Content Management Server, Microsoft Commerce Server, Microsoft Passport, Microsoft Solution for Internet Business og Microsoft Alerts.

En stor udfordring var at løsningen skulle være meget fleksibel og at Microsoft, på en intuitiv og hurtig måde, skulle kunne udvide og modificere hjemmesidens opbygning og struktur via Microsoft Content Management Server og Microsoft Commerce Servers administrative grænseflader.

Løsning

Løsningen omfatter bl.a. en træ-baseret brugerprofil, hvor brugeren kan vælge at tilmelde sig et givet emneområde. Derved sikres det, at brugeren også bliver automatisk tilmeldt de underemner, som oprettes i fremtiden.

Derudover udviklede Netcompany et nyhedsbrev-system, hvor det fra hjemmesiden er muligt at udsende nyhedsbreve til udvalgte brugergrupper baseret på deres personlige profil. I nyhedsbrevene er det muligt automatisk at indsætte referencer til de nyeste artikler på hjemmesiden, som passer sammen med brugernes profiler. Det sikrer, at de udsendte nyhedsbreve bliver afpasset hver enkelt brugers interesseprofil.

Netcompany har ligeledes etableret en mulighed for at udsende .NET Alerts via hjemmesiden. Dette betyder at brugerne kan abonnere på, og få tilsendt alerts direkte til deres MSN Messenger, hvis der sker noget vigtigt på sitet, som hurtigt skal meldes ud.


Vil du høre mere om referencen, så kontakt:

Thomas Cordth
Tlf. +45 2272 0208
tc@netcompany.com