Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

FDB/Købstædernes Forsikring/Aon – FDB forsikring

Baggrund

FDB ønsker at spille rollen som en forbrugerorganisation. I den forbindelse fandt FDB det relevant at engagere sig i markedet for privatforsikringer for at tilbyde de 1,5 mio. medlemmer enkle, letforståelige og dækkende forsikringer, som samtidigt er fornuftige i pris.

Med udgangspunkt i at forsikringer til private kan blive bedre, indledte FDB et samarbejde med Købstædernes Forsikring (Danmarks ældste forsikringsselskab) og Aon (verdens næststørste forsikringsmægler-virksomhed) for at etablere fdb-forsikring.dk.

Udfordring

Generelt er forsikringer et lav interesseområde for mange danske forbrugere, som kun sjældent kigger på deres forsikringsportefølje. Ud fra et oplæg til en ny og unik produkt- og prisstruktur, skulle Netcompany derfor skabe en brugervenlig og lettilgængelig løsning, som med baggrund i nogle få oplysninger gør det muligt for brugerne hurtigt at få priser og vilkår på de tilbudte forsikringer – alt sammen præsenteret i et overskueligt format der samtidig gør forsikringerne sammenlignelige med typiske markedsvilkår.

Løsning

FDB-forsikring.dk indeholder et 1-click købskoncept, hvor brugeren hurtigt kan få priser og vilkår på en samlet forsikringspakke – efterfølgende kan brugeren rekvirere et skriftligt, uforpligtende tilbud hvis han/hun finder de tilbudte forsikringer interessante.

Udover selve fremsøgningen og bestillingen af forsikringer, stiller web-sitet en mængde detaljeret information til rådighed for brugerne, herunder en forklaring af forsikringstermer, ofte stillede spørgsmål, håndtering af forsikring i en lang række livssituationer m.m. Alt sammen stillet til rådighed for at brugeren kan få et fuldstændigt overblik over sine egen og familiens forsikringssituation – kommer kunden alligevel i tvivl, er der oprettet et kundecenter som sidder klar til at besvare spørgsmål og rådgive omkring forsikringer.

Løsningen er baseret på en Microsoft platform med en bagvedliggende Oracle Database Server. Der integreres til en FDB applikation, hvor det verificeres om brugeren er medlem af FDB eller en brugsforening. Yderligere er der tæt integration til en tilbudsapplikation, som benyttes til administration og generering af tilbud til kunderne – denne applikation er ligeledes udviklet af Netcompany.


Vil du høre mere om referencen, så kontakt:

Thomas Cordth
Tlf. +45 2272 0208
tc@netcompany.com