Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

Politikens Hus, JP m.fl. – Fælles handelssystem for annoncer

Baggrund

Ideen bag QRP systemet stammer fra det danske dagblad Politiken, der er en af Danmarks store aviser. QRP er et nyt prisafregningssystem for trykte medier, som sikrer at annoncører faktureres efter den værdi eksponeringen forventes at give i henhold til målgruppe og placeringen af annoncen i mediet. Annoncørerne kalder QRP ”det mest revolutionerende der er sket i mange år inden for annoncering i trykte medier”. Løsningen er nu implementeret hos flere af Danmarks største aviser.

Udfordring

Den 1. april 2000 begyndte Politiken at modtage QRP ordrer. Det viste sig dog hurtigt, at Politiken ikke havde den nødvendige business-to-business IT platform til at håndtere disse ordrer, hvorfor Netcompany blev kontaktet. Udfordringen for Netcompany var derfor i første omgang at få et system med de mest basale funktioner op at køre og efterfølgende at udvide og forbedre systemet med mere avancerede funktioner.

Løsning

For at opfylde behovet hos Politiken og deres klienter, analyserede Netcompany kravene, designede og byggede den 1. release af QRP systemet på kun 7 uger. Systemet gjorde det muligt at håndtere QRP ordrer og udregne prisinformation.

Som det næste skridt, ønskede Politiken et system der var integreret med det eksisterende ordre- og faktureringssystem og som samtidigt gjorde det muligt for kunderne at simulere og bestille annoncekampagner på Internettet, baseret på QRP systemet. Den 2. release af systemet giver således fuld integration sammen med et nyt web-baserede interface, hvilket gør systemet til en avanceret business-to-business Internetløsning.

3. release af systemet, der er sat i produktion i september 2001, integrerer 19 af de største danske dagblade i et fælles QRP system. Det betyder, at QRP systemet ikke længere er begrænset til et annoncesystem i Politiken, men at det er blevet en annoncestandard for de trykte medier i Danmark. Systemet indeholder en udvidelse af funktionaliteten i release 2 tilføjet en omfattende sikkerhedsudbygning både funktionelt og på databaseniveau samt forbedret integrationsopsætning til backend systemer via XML, hvor Microsoft BizTalk indgår.

QRP systemet er baseret på en Microsoft SQL database og udviklet i Microsoft Visual Basic. Udviklingen omfatter en tyk klient og et Web-interface, der kører på en Internet Information Server. Der er anvendt Active Server Pages, VB script og Javascrips sammen med ActiveX komponenter. Applikationen er bygget op som en 3-lags software arkitektur, hvor de samme ActiveX komponenter anvendes som middle tier i den tykke klient og web-interfacet.


Ikke offentlig tilgængelig
Vil du høre mere om referencen, så kontakt:

Thomas Cordth
Tlf. +45 2272 0208
tc@netcompany.com