Netcompany - IT and business consulting
Udskriv siden

Politikens Hus – Forretningsanalyse ift annoncesalg

Baggrund

Politiken har, som resten af dagbladsbranchen, oplevet en stadig nedgang i annonceindtægter som følge af konjunkturbestemte og strukturelle forhold.

På den baggrund besluttede Politikens Reklame Salg (PRS) sig for at igangsætte et projekt med det formål at:

  • minimere omkostninger til salg og leverance af annoncer for at sikre lønsomhed i et vigende marked
  • sikre maksimal udnyttelse af evne til at generere annonceomsætning
  • sikre en forandringsparat organisation, som er godt forberedt til fremtidige strukturtilpasninger på Politiken og i branchen

Politiken hyrede derfor Netcompany til at gennemføre en kritisk gennemgang af nuværende annonceprocesser og identificere og kvantificere forbedringsmuligheder.

Politikens Reklame salg valgte Netcompany som eksterne samarbejdspartner til at gennemføre analysen og forankre resultaterne hos ledelsen i Politiken Reklame salg.

Udfordring

Netcompany havde relativt kort tid til at gennemføre en omfattende analyse af samtlige processer med henblik på at identificere de vigtigste indsatsområder. Analysen omfattede således alle aspekter af strategi, organisation, processer og IT i relation til PRS.

Arbejdet blev derfor baseret på en struktureret fremgangsmåde med henblik på at sikre en fuld analyse af PRS værdikæde og dermed afdække de vigtigste processer, de relevante aktører og den anvendte IT støtte.

På denne baggrund blev indsatsområder identificeret, forbedringspotentiale kvantificeret, og de organisatoriske og IT-mæssige konsekvenser identificeret.

Løsning

Projektet blev gennemført til tiden og resultaterne der blev leveret omfattede:

  • Fælles forståelse i ledelsen for Politiken Reklamesalgs værdikæde og de væsentlige processer, der er involveret
  • Et antal konkrete forbedringsforslag og et kvantificeret besparelses/forbedrings potentiale
  • Forslag til hvorledes Politiken Reklamesalg i praksis kan gennemføre de enkelte projekter
  • En samlet masterplan med forslag til hvorledes Politikens Reklamesalg bør gennemføre implementering af de anbefalede projekter

Politiken har været meget tilfredse med resultatet af analysen og har derfor valgt at gennemføre og implementere hovedparten af Netcompanys anbefalede projekter.


Vil du høre mere om referencen, så kontakt:

André Rogaczewski
Tlf. +45 2272 0206
ar@netcompany.com